Vuggestuen i Lillerød Børnehus søger nærværende og initiativrig pædagogmedhjælper
Allerød Kommune
Er du passioneret omkring små børns udvikling?
Har du lyst til at være en del af et trygt og udviklende miljø, hvor relationer og hverdagsmagien er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en pædagogmedhjælper med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker.
Hvem er vi?
I Lillerød Børnehus arbejder vi tæt med børnene og skaber “de små miljøer i det store.” Vi møder børnene i øjenhøjde og ser magiske øjeblikke som kernen i den gode pædagogik – altid med individet for øje. Hos os skal alle børneliv have lige muligheder.
Afdelingen består af dygtige og dedikerede pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, som brænder for at give børnene en tryg og inspirerende hverdag. Du bliver en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og humor går hånd i hånd.
Vi søger dig, som:
- Har lyst til at arbejde med vuggestuebørn i øjenhøjde
- Er ansvarsfuld og trives i et struktureret og omsorgsfuldt miljø
- Har gåpåmod, engagement og lyst til at lære
- Er god til at samarbejde og bidrager med positiv energi i teamet
- Ser legen som en vigtig vej til læring og trivsel
Du kommer til at:
- Indgå i det daglige arbejde med børnene i tæt samarbejde med nogle fagligt stærke og engagerede pædagoger
- Skabe trygge relationer og være med til at forme en rolig og stimulerende hverdag
- Deltage aktivt i dagens rutiner og pædagogiske aktiviteter
- Være med til at skabe rammerne for børnenes leg, læring og trivsel
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj faglighed og varme
- Et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
- Et miljø med plads til både grin, refleksion og forskellighed
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk ledere Emilie Søgaard på tlf. 20 53 74 73 eller Camilla Thomas Skov 23 29 50 22 for en uforpligtende snak, som forhåbentlig giver lyst til at sende din ansøgning.
Du er også velkommen til at søge allerede nu – du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 31. december 2025.
Vi indkalder til samtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Afdeling: Lillerød Børnehus
Ansøgningsfrist: 31 December 2025
Placering: Frederiksborgvej 61, 3450 Lillerød, Danmark, 3450, Lillerød, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Allerød Kommune
Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.
