Medarbejdere til BO – SELV

Hjørring Kommune



Har du lyst til at blive en del af og være med til opstarten af ”et stærkt team” i Socialafdelingens nye BO-SELV indsats fra 1. marts 2026, og har du en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, så ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.

BO-SELV er tilbud til voksne mennesker, der er bevilliget betydelig støtte efter Servicelovens §85 og §83 på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som bor i egen bolig med fleksibel og koordineret støtte dag, aften og weekend.

BO-SELV er et helhedsorienteret tilbud og organiseret med Støtteteam Åstrupvej, hvor kerneopgaven er ”At medvirke til at styrke borgernes trivsel og udvikling ud fra den enkeltes forudsætninger, mål og ønsker, så borgerne bliver i stand til at udnytte egne ressourcer, og mestre hverdagen og samfundslivet på egne præmisser”.

Som medarbejder i BO-SELV skal du arbejde med at understøtte borgernes udviklingsprocesser med udgangspunkt i recovery-orienteret rehabiliterings principper. Det sker i et aktivt samarbejde med borgerne ud fra deres bevillinger af ydelser fra Myndighed Social, samt tæt koordineret samarbejde med øvrige indsatser. Du vil blive en del af et lille team som vil forandre sig hen over tid i takt med tilgang af opgaver. Arbejdstiderne vil tilrettelægges efter borgerens behov og inden for de overenskomstmæssige rammer. De vil som udgangspunkt bestå af vagter dag, aften og for nuværende hver 4 weekend.
Støtten og kommunikationen med borgerne foregår i deres hjem, online, pr. telefon, sms eller i det offentlige rum.

Vi arbejder med afsæt i værdierne respekt, faglighed og ansvar samt ”ikke noget med borgeren uden borgeren”. Vi ser muligheder i borgerens ønsker, håb og drømme.

Områdets fælles faglige metoder tager udgangspunkt i recovery orienteret rehabilitering, den systemiske teori/metode, motiverende interviews, empowerment, neuropædagogik og traumebaseret tilgang.

Vi søger medarbejdere med følgende kompetencer:

  • Uddannelse som pædagog, social og sundhedsassistent eller ergoterapeut og med erfaring og lyst til at arbejde med borgere inden for alle målgrupper.
  • Teamplayer der spiller kollegaer gode men også god til at arbejde selvstændigt, fleksibel, systematisk, målrettet og reflekterende og har lyst til at arbejde alene i borgernes eget hjem
  • Evne til at møde borgerne i ”øjenhøjde” på en empatisk og professionel måde
  • Kan arbejde målrettet med udgangspunkt i faglig viden, kompetencer, erfaring og faglig nysgerrighed
  • Kan rumme de facetter som kan være konsekvensen af et ofte kaotisk liv og bevare roen og overblikket i kaos og kan ”gå med modstanden”, hvor det er relevant
  • Skal kunne forstå årsager bag en konfliktfyldt adfærd ved at være nysgerrig på borgernes ressourcer og udfordringer
  • Har tålmodighed og er tydelig verbal og nonverbalt
  • Kan anvende elektroniske systemer og dokumentere faglige indsatser.

Vi tilbyder

  • Engagerende og kompetente kollegaer, der arbejder sammen om kerneopgaven ud fra fælles vision, retning, mål og metoder
  • Du bliver en del af et nyopstartet team med stærk faglig fokus og tværfagligt samarbejde
  • En del af det samlede gode arbejdsfællesskab på Åstrupvej med bostøtten og Den Gode Modtagelse m.fl.
  • Du medvirker i implementeringen af projektet ”Borgeren ved roret”
  • Du bliver en del af en organisation, hvor fokus er at støtte borgeren i at leve et så uafhængigt og indholdsrigt liv som muligt på egne præmisser
  • Målrettede faglige udviklingsprocesser i et område i bevægelse
  • Kollegial sparring og supervision med ekstern supervisor
  • Onboarding med kollegaer og mentorordning
  • En arbejdsplads hvor alle bidrager til et positivt arbejdsfællesskab
  • Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og planlægning af opgaver.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anita Steensgaard Jensen på tlf. 40 40 09 42.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist den 14. januar 2026. Samtaler holdes den 19. og den 20. januar 2026.

VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi glæder os til at høre fra dig

Stillingsbetegnelse:
Medarbejdere til BO – SELV

Ansøgningsfrist:
14. januar 2026

Ansættelsessted:
Åstrupvej
Hjørring

Jobtype:
Pædagogisk arbejde

Ansættelsessamtaler:
19-01-2026

Tiltrædelse:
1. marts 2026

Ugentlig arbejdstid:
37 timer/uge


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!