Social- og sundhedshjælper til rengøringsteam i hjemmeplejen
Rødovre Kommune
Social- og sundhedshjælper til rengøringsteam i hjemmeplejen
Om jobbet
Har du et godt øje for rengøring, trives du med faste rammer og samarbejde, og møder du dagen med godt humør? Så har vi en stilling ledig i hjemmeplejen, hvor du – sammen med en fast makker – leverer ekstra rengøringer til borgere, der allerede modtager hjælp til rengøring.
Som udgangspunkt kører I i bil hver dag.
Ud over ekstra rengøringer vil du også have opgaver med hjemmeplejens beklædning, pakke ud og lægge på plads på faste dage i ugen. Ved behov hjælper du også til med praktiske opgaver i resten af hjemmeplejen.
Din profil
Vi søger en medarbejder, der:
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- er mødestabil og tager ansvar for din arbejdsdag
- har kørekort
- kan tale, læse og skrive dansk
- har godt humør og er imødekommende
- kan lide at gøre rent og har sans for orden og kvalitet
- er samarbejdsorienteret og trives med makkerarbejde
Derfor skal du vælge os
Vi er en gruppe, som er veletableret og som fungerer rigtig godt både fagligt og socialt.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang i vores samarbejde med borgere og samarbejdspartnere.
Vi sørger for god introduktion og oplæring.
Arbejdstiden er 35 timer pr. uge og mødetiden er mandag–torsdag kl. 8.00–15.30 og fredag kl. 8.00–13.00.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Charlotte Winther på telefon: 51528897.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat den 01-02-2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 og 3. Skynd dig at sende din ansøgning ved at klikke på knappen "søg job" senest den 04-01-2026.
Husk at vedlægge relevante dokumenter, herunder ansøgning og CV.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
