Vælg det plejehjem, du ønsker at ansøge hos – Københavns Kommune søger social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i alle vagtlag

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 04.02.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi har ledige stillinger i alle vagtlag på tværs af vores 39 plejehjem – vi hjælper dig til samtale et eller flere steder efter dit ønske. Send os en SMS eller ring på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere.
Tag næste skridt i din SOSU-karriere hos os!
Vi søger dygtige social- og sundhedsassistenter, der har lyst til at bringe deres faglighed i spil. Uanset om du har mange års erfaring eller er nyuddannet, får du rig mulighed for at udvikle dig og blive en vigtig del af hverdagen for byens ældre. Vi kan tilbyde stillinger i dag-, aften- og nattevagt.

Her er både varme fællesskaber og faglige udfordringer – og vi glæder os til at byde dig velkommen!

Vælg det plejehjem og den hverdag, der passer dig
Vi har plejehjem i hele København tæt på bus, metro og S-tog – og enkelte steder også med gratis parkering. Du kan ønske et specifikt område af byen eller plejehjem, men dine chancer for samtale øges, hvis du er åben for flere muligheder.

Du kan læse mere om vores plejehjem ved at klikke på de enkelte plejehjem nedenfor:

Der er flest ledige stillinger på plejehjemmene lige nu, men er du også interesseret i hjemmeplejen eller vores specialiserede centre, kan du blot notere det i spørgeskemaet, når du søger.

Klik på 'Søg jobbet' og udfyld det korte spørgeskema med dine ønsker. Du behøver hverken uploade CV eller ansøgning – vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål, før vi inviterer dig til samtale.

Vi arbejder for at skabe tryghed og selvstændighed
På vores plejehjem går vi både kreativt og nysgerrigt til værks, og du kan være med, når vi udvikler nye koncepter og løsninger, fx hvordan kan vi skabe mere tryghed, når nye beboere flytter ind på plejehjem? Hvordan kan vi skabe madglæde hos småt spisende? Og hvordan kan vi bedst hjælpe beboerne til øget selvhjulpenhed?

Fleksibel opgaveoverdragelse, velfærdsteknologi og nye hjælpemidler er desuden en naturlig del af hverdagen på plejehjemmene i Københavns Kommune.

Nøgleopgaverne i din hverdag
Sammen med dygtige og engagerede kolleger får du mulighed for både faglig og personlig udvikling, mens du løser meningsfulde og varierede opgaver som blandt andet

  • at vurdere beboernes behov og udføre relevante sygeplejeopgaver
  • at skabe nærvær, samtale og fællesskab med de ældre
  • at dokumentere, følge op på og koordinere beboerforløb
  • at sparre fagligt med kolleger og vejlede elever

Har du spørgsmål eller er der noget, der driller, så ring til vores hotline på 30 50 32 52. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest onsdag den 4. februar 2026
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 04.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 04.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!