Pædagogiske medarbejdere til anbringelsestilbuddet Hyblerne
Faxe Kommune
Familie- og Ungeindsatsen søger pædagogiske medarbejdere til anbringelsestilbuddet Hyblerne
Efter nygodkendelse som ungehjem søger Hybeltilbuddet 3 pædagogiske medarbejdere (pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent) 30 timer ugentligt, der kan supplere vores allerede faste team af medarbejdere.
Hybeltilbuddet er Faxe kommunes interne tilbud til anbragte unge i alderen 16-23 år.
Tilbuddet rummer i alt 14 værelser med egne køkken/bad-faciliteter samt flere fællesområder. Målgruppen er udsatte og sårbare unge, der af forskellige årsager har brug for særlig støtte i overgangen til voksenlivet.
De unge har ofte andre anbringelser bag sig og kan have udfordringer i forhold til sociale kompetencer, metaliseringsevne og følelsesregulering, hvilket gør det vanskeligt at navigere i hverdagen; både i de private relationer og i forhold til samfundets forventninger i et selvforsørgelsesperspektiv.
Hybeltilbuddet er ikke et døgnbemandet tilbud, men der er tilknyttet vagttelefon hele døgnet.
Målgruppen har et moderat støttebehov og indsatserne er fokuseret omkring botræning.
Da Hyblerne er sidste skridt før de unge for alvor står på egne ben, har vi særligt fokus på at støtte dem i udvikling af deres selvforsørgelseskompetencer. Det er derfor vigtigt, at du ved eller har mod på at få ny viden omkring metoder og tilgange som for eksempel ADL, socialtræning, ressourcefokuseret- og anerkendende tilgang.
Du skal forvente, at arbejde i vagtplansrul fordelt på både hverdage og weekender samt at vagterne både kan ske i morgentimerne, eftermiddage og aftener alt efter den individuelle aftale og afstemning mellem dig og daglig leder.
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med pædagogisk arbejde og meget gerne med målgruppen anbragte unge
- Kan bidrage med understøttelse af fokus på Ungeplansmål og progression i anbringelsen i et selvforsørgelses- og livsmestringsperspektiv
- Har god relations- og interaktionskompetence
- Vægter det gode arbejdsmiljø – og tager medansvar for at skabe det
- Kan bidrage til det skriftlige arbejde i form af daglige journalnotater
- Har mod på og lyst til at støtte med praktiske dagligdagsopgaver
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- En medarbejdergruppe og ledelse med fokus på faglig udvikling, dialog og inddragelse
- Ekstern supervision
- Mulighed for faglig opkvalificering
- Fagligt fællesskab, tæt samarbejde og sparring i hybelteamet
- En arbejdsplads, der vægter fagligheden, hylder fællesskabet, har fokus på trivslen og holder af et godt grin
Løn- og ansættelsesvilkår:
Hyblerne har adresse på Præstøvej i Faxe, men du vil også skulle varetage kørsel af de unge til forskellige aftaler. Kørekort er derfor påkrævet.
De 3 stillinger er på 30 timer ugentligt og med tiltrædelse d. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist er d. 5. januar 2026 kl. 12.00 og samtaler forventes afholdt d. 9. januar 2026.
Ved spørgsmål kontakt gerne daglig leder af Hyblerne Louise Hamborg på tlf.: 21559527 - bemærk: kontakt ikke muligt fra d. 20/12 t.o.m. d. 28/12 grundet ferie.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026
Afdeling: Søndergade 12 4690 Haslev
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Faxe Kommune
Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.
