SSA til Forsorgshjemmet Saxenhøj, Intern afdeling.
Guldborgsund Kommune
Faglig stærk SSA søges til Forsorgshjemmet Saxenhøj, Intern afdeling.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse pr. 1. marts 2026.
Forsorgshjemmet Saxenhøj er en kommunal boform jfr. Servicelovens § 110 for voksne hjemløse med mangeartede personlige, sociale og sundhedsfaglige problemer – herunder misbrugsproblematikker.
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdstiden er dag- og aftenvagter og i hver anden weekend i fast rul.
Arbejdet:
Forsorgshjemmet Saxenhøj arbejder ud fra den svenske psykoterapeut Per Revstedts Motivationsteori, der tager sit udgangspunkt i, at ” Ingen er håbløs”.
Ifølge denne metode har alle et ønske om at være konstruktive, aktive, målrettede og sociale.
Via kontaktpersonsordning arbejdes der på at skabe en god relation til borgeren for derved at styrke den indre positive kerne. Dette med henblik på at motivere borgeren til at gøre en positiv forandring samt tage aktivt del i eget liv. Med denne metode rummer og ser vi mennesket bag eks. misbruget.
Nøgleordene hertil er: Engagement, håb, tiltro, respekt, accept, forståelse og ærlighed.
Under borgerens ophold her udarbejdes der en udredning og en opholdsplan. Desuden tilbydes der motivationssamtaler jf. metoden.
Vi arbejder ud fra Housing First metoden med det klare mål, at borgeren formår at bo i egen bolig med relevant støtte.
Vi er en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe, der består af socialpædagoger, social og sundhedsassistenter, socialrådgivere, myndighedsvisitatorer, samt diverse vikarer. Vi er 29 fastansatte i afdelingen.
Personlige kompetencer:
Har interesse i at arbejde med socialt udsatte borgere.
Kender egne grænser godt og respekterer andres.
Har empati, situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner.
Har et positivt og holistisk menneskesyn.
Er fleksibel og kan være ”den faste klippe i det oprørte hav”. Du skal kunne bevare overblikket i hektiske situationer og kunne have mange bolde i luften.
Formår at udføre arbejdsopgaverne såvel i teams, som selvstændigt.
Kørekort til personbil
Faglige kvalifikationer:
Du er uddannet SSA. Erfaring i arbejdet med målgruppen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Engagerede kolleger med godt humør.
En rummelig arbejdsplads, med stort fokus på den enkeltes og afdelingens trivsel.
Et spændende og udfordrende arbejdsområde.
Systematisk oplæring og introduktion.
Faglig og personlig udvikling, herunder introduktion til Per Revstedt’s Motivationsteori.
Systematisk supervision.
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger: Stillingen er til besættelse 1. marts 2026.
Ansøgningsfrist: 11. januar 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 4/2026.
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Nina Pedersen 25181040, eller teamkoordinator Karina Engelhard på tlf. 25181042.
Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Afdeling: Udsatte & Rusmidler Guldborgsund
Ansøgningsfrist: 11 January 2026
Placering: Nørrevang 24, 4990, Sakskøbing, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.
