Genopslag: Vil du være med til at styrke borgernes selvstændighed i eget hjem?
Albertslund Kommune
Motiveres du af tværfagligt samarbejde og meningsfulde relationer – så er du måske vores nye rehabiliteringsmedarbejder i Albertslund Kommune!
Albertslund Kommune udvikler rehabiliteringsindsatsen – og søger dig med stærke rehabiliteringskompetencer
Vi udvider vores rehabiliteringsindsats og søger derfor en ny kollega til en fast stilling på 37 timer med opstart 1. marts eller snarest muligt.
I Albertslund Kommune arbejder vi målrettet med rehabilitering af hjemmeboende borgere, der har behov for støtte til dagligdags aktiviteter. Vi tror på, at med den rette indsats kan mange borgere genvinde funktionsevne og livskvalitet.
Funktionen som rehabiliteringsmedarbejder
Din stilling er forankret i Visitationen, og du vil dagligt få adgang til tæt sparring med kompetente kollegaer. Stillingen er den eneste af slagsen i Albertslund Kommune, og du skal derfor have evner og mod til at udvikle sammen med os, så rehabilitering bliver en naturlig og integreret del af helhedsplejen i Albertslund Kommune.
Rehabiliteringsforløbene er en del af kommunens helhedspleje, og du vil få ansvar for at tilrettelægge og gennemføre rehabiliteringsforløb. Derudover skal du bidrage til rehabiliterende indsatser i de øvrige helhedsplejeforløb – fx ved at understøtte borgerens funktionsevne og selvstændighed i samarbejde med hjemmeplejen og øvrige faggrupper. Du vil derfor også få et tæt kollegaskab med hjemmeplejen og de faglige ledere.
Du vil få mulighed for at præge både faglig retning og samarbejdsformer – og være med til at forme en funktion, der arbejder tæt sammen med hjemmepleje, sygepleje, visitatorer, demenskoordinatorer, diætister, pårørende vejledere, terapeuter og hjælpemiddelsområdet. Funktionen har base på Rådhuset, men du skal arbejde i borgernes hjem og nærmiljø med fokus på borgerens egne mål og ressourcer.
Du skal kunne trække på din know how og koordineringsevner i tværgående samarbejde, da borgeren er centrum for vores kerneopgaver.
Dine opgaver
- Gennemføre hjemmebesøg og afdække borgerens ønsker og behov
- Udrede funktionsevne og sundhedskompetencer
- Tilrettelægge og udføre hverdagstræning i borgerens hjem
- ADL træning
- Forflytninger
- Fysisk træning fx gang med rollator
- Være tovholder for den rehabiliterende indsats i helhedsplejeforløb
- Bidrage til kollegial sparring og faglig refleksion
- Deltage i borgernær visitation
- Udarbejde arbejdsgange for rehabilitering jf. § 10
- Dokumentation i Cura Care og KMD Nexus
Din profil
- Uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
- Uddannet Social -og Sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Specifik relevant rehabiliteringserfaring
- Erfaring med hverdagstræning og rehabilitering i kommunalt regi
- Interesse for at arbejde med ældre borgere i eget hjem
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Trives i at have flere bolde i luften samtidig
- Igangsætter af initiativer
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job i en bæredygtig by for børnene, det grønne og fællesskabet
- Nogle fantastiske kollegaer, som venter på at byde dig velkommen og glæder sig til samarbejdet med dig
- Deltagelse i udvikling af en rehabiliteringsindsats, der skal varetages gennem tanken om ”længst mulig i eget hjem” og helhedspleje
- Stor bredde i opgaveløsningen
- Plads til faglig udvikling og nytænkning
Ansøgning og tiltrædelse
Stillingen er en fast stilling på 37 timer på overenskomstvilkår med start 1. marts 2026. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Der er ansøgningsfrist den 18. januar 2026, og der vil blive afholdt samtaler den 21. januar 2026.
Du kan blive klogere på Albertslund som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk
Du er velkommen til at kontakte teamleder af Anne Holmstrøm på tlf. 92. 43. 48. 05, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om Albertslund Kommune
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Med den nye letbane er der nu endnu flere forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Sundheds- og socialfaglig myndighed
Ansøgningsfrist: 18 January 2026
Placering: Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
