Social - og Sundhedsassistent til Botilbuddet Lindebjerg

Assens Kommune



Social - og Sundhedsassistent til Botilbuddet Lindebjerg

Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Kan du bringe din faglighed i spil til gavn for den sundhedsfaglige opgaveløsning? Er du forandringsparat og samarbejdsorienteret og vil du være en del af en arbejdsplads i udvikling? Så kan du meget vel være vores nye kollega!

Hos botilbuddet Lindebjerg i Aarup søger vi en fast social- og sundhedsassistent på 30-37 timer.

Arbejdstider er fordelt på dag-, aften- og weekendvagter, herunder arbejde hver anden weekend. Stillingen er med tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Du vil blive tilknyttet et primært team og derudover varetage sundhedsfaglige opgaver på tværs af matriklen ved behov. Varetagelsen af de sundhedsfaglige opgaver foregår med tværfagligt fokus og i tæt samarbejde med Lindebjergs sygeplejersker.

Hvem er vi

Lindebjerg er et døgndækket botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Lindebjerg har 64 lejligheder og ligger tæt på togstationen i Aarup i Assens Kommune.

Borgerne er i alderen 18 år og op efter, og de har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs Syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum-forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet m.m.

Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau og en del har udfordringer i form af lav impulsstyrring og manglende sociale kompetencer.

Fælles for alle borgere er, at de har brug for individuel kompenserende social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning i alle livets aspekter.

Vi arbejder på et fagligt højt niveau, hvilket bl.a. betyder, at alle medarbejdere deltager i supervision og temadage med henblik på social- og sundhedsfaglig fundering og metodeudvikling, ligesom vi sparrer med hinanden i hverdagen.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, hvilket betyder, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde.

Vi har derudover fokus på udvikling, respekt, arbejdsglæde og psykologisk tryghed samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.

Om jobbet

Som social- og sundhedsassistent på Lindebjerg er dine opgaver overordnet, at sikre formålet i Assens Kommunes sundhedsaftale. Som social – og sundhedsassistent indgår du i varetagelse af både de sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser samt bidrager til varetagelse af borgerens hele liv.

Herunder skal du være med til at sikre, at:

  • borgerne oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • de sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med sundhedsloven
  • være ansvarlig for opdatering af FMK, medicindosering, sårpleje, sondeernæring, kateter, insulin-givning mv.
  • vejlede kolleger igennem delegering og med afsæt i sundhedsloven kan varetage de daglige opgaver, herunder medicinhåndtering
  • Oprette og opdatere borgernes tilstande og handlingsanvisninger. Vi anvendes Nexus som dokumentationssystem
  • Kontakt til, og deltagelse i møder med, praktiserende læger, neurolog og psykiatere
  • Sikre anvendelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer, med afsæt i VAR Healthcare
  • Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS)
  • Der arbejdes med socialfaglige indsatser jf. bestilling fra myndighed, herunder arbejde med borgernes delmål

Hos os får du:

  • nærværende ledelse og rammesætning
  • stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din faglighed i et fællesskab med andre faggrupper
  • et stærkt team med fagligt engagement, fleksibilitet og hjertet på rette sted
  • en arbejdsplads i konstant bevægelse og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er konstant fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
  • supervision og fastlagte temadage

Hvem er du

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra det pædagogiske felt, men det er ikke et krav.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • er en god samarbejdspartner og en tydelig sundhedsfaglig rollemodel
  • er fleksibel, har et godt overblik og har rigtig gode planlægnings- og koordineringskompetencer
  • har viden om og stærke færdigheder i kommunikation, vejledning og evaluering
  • kan indgå i faglig sparring med andre fagpersoner og kan anvende og modtage konstruktiv feedback
  • agerer anerkendende, professionelt og er bevidst om egne faglige og personlige ressourcer
  • har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt, og at du er fortrolig med elektronisk dokumentation
  • er systematisk i din planlægning og udførsel af opgaverne

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Der er ansøgningsfrist søndag den 04. januar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 2, men kontakter ansøgere løbende.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Kathe Kielstrup på tlf. 29 64 74 21, Henriette Kristiansen på tlf. 21 79 41 59 eller Lena Orby på tlf. 20 54 77 89.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Afdeling: Lindebjerg Allé 1-22 5560 Aarup

Lokation: Aarup


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!