Ansøgningsfrist: 8. januar 2026 Socialrådgiver til Ungeteamet – Uledsagede Mindreårige Ukrainske Flygtninge

Gentofte Kommune



Vil du være med til at skabe tryghed, udvikling og stabilitet for unge ukrainere, der står uden deres familie i Danmark?
Gentofte Kommune, Børn og Familie søger en fagligt stærk og engageret socialrådgiver til Ungeteamet. Stillingen har fokus på rådgivning og myndighedsopgaver i forhold til primært uledsagede mindreårige ukrainske flygtninge, og arbejdet foregår med afsæt i Barnets Lov.

Der er tale om en begivenhedsbestemt ansættelse på 37 timer ugentligt.

Dine arbejdsopgaver
Som socialrådgiver i Ungeteamet vil du blandt andet:

  • Udføre myndighedsopgaver efter Barnets Lov, herunder børnefaglige undersøgelser og ungeplaner.
  • Sikre inddragelse og rettighedsfokus i dialogen med de unge.
  • Igangsætte og følge op på indsatserne som skal understøtte de unges trivsel, udvikling og integration.
  • Samarbejde tæt med kommunens ungekontakt/kontaktpersoner, som har en central rolle i de unges hverdag og trivsel.
  • Indgå i et tæt samarbejde med voksenafdelingen, særligt i overgangsarbejdet for unge, der nærmer sig det 18. år.
  • Samarbejde med det lokale skoletilbud, hvor du bliver en vigtig støtte i forhold til skolegang, trivsel og uddannelsesplaner.
  • Dokumentere og koordinere indsatser samt deltage i tværfaglige møder og netværkssamarbejder.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse.
  • Har erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet – gerne med udsatte unge eller flygtninge.
  • Har kendskab til og arbejder sikkert ud fra Barnets Lov.
  • Har forståelse for traumer og kan skabe trygge relationer.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og ser værdien i et koordineret helhedsperspektiv på de unge.
  • Kan skabe struktur og overblik i komplekse sager og bevare roen i pressede situationer.

Vi tilbyder

  • Et stærkt og engageret ungeteam, hvor sparring, faglig udvikling og sammenhold er i fokus.
  • Et tæt samarbejde med ungekontakt/kontaktpersoner, voksenafdelingen og lokale skoler, som sikrer en helhedsorienteret indsats omkring den unge.
  • Supervision, kompetenceudvikling og mulighed for at præge udviklingen af kommunens indsats på området.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du får mulighed for at skabe reel forandring for unge, der er i en særlig sårbar livssituation.
  • Introduktion til en i forvejen god og grundig arbejdsgang

Ansøgningsfrist 8. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. og 14. januar 2026.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder Trine Frederiksen på mail , tlf. 24348743 eller socialfaglig konsulent Katrine Schæfer mail , tlf. 24598033

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Trine Frederiksen
Leder af Børneteamet, Ungeteamet og Familieplejen


Telefon: 24348743

Katrine Schæfer
Socialfaglig konsulent


Telefon: 24598033

Ansøgningsfrist: 8. januar 2026 klokken: 23:59


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!