Hotherhaven søger en barselsvikar som aktivitetsmedarbejder til daghjem - Genopslag
Stevns Kommune
Har du dit interesseområde inden for Aktiviteter, så søg denne stilling og vær med til fortsat at forme fremtidens daghjem på Hotherhaven i Hårlev. Vi søger 1 barselsvikar på 32 timer.
Vi er et daghjem i Stevns kommune beliggende i Hårlev. Hos os er borgeren i centrum og hos os handler det om at kunne se det hele menneske, at kunne tænke ud af boksen og være parat til en aktiv hverdag med masser at godt humør og god faglighed med et rehabiliterende sigte.
Vi er optaget af at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for op til 12 borgere der visiteres til daghjemmet. Vores formål er at tilbyde borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau særlig omsorg og pleje, samtidig med at borgeren kan blive boende i eget hjem.
Vi er i forvejen 3 medarbejdere der dagligt har fokus på livsglæde for borgerne via personcentreret omsorg. Du bliver en del af et team, hvor fleksibilitet, positivt samvær og kreativitet går hånd i hånd med faglighed og engagement.
Vi søger en engageret aktivitetsmedarbejder der har lyst til at være med til at indgå i det nuværende team -sammen kan vi skabe rammerne for både kompenserende og rehabiliterende tiltag hos den enkelte borger.
Dine opgaver
Som aktivitetsmedarbejder vil din rolle i det daglige være bl.a. planlægning og gennemførelse af aktiviteter, sikring af personlige behov som toiletbesøg og evt. bad, dokumentation i omsorgssystemet som er CURA.
Sammen med dine kolleger skal du skabe en dag med aktiviteter som tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. For at sikre, at borgerne føler sig trygge, vil opgaven bl.a. være at tilbyde aktiviteter, som er genkendelige og skaber en hjemlig atmosfære, men som også opleves meningsfulde og inspirerende. Derfor indgår du både i at arrangere udflugter ud af huset, ligesom du dagligt skaber rammerne for f.eks. det gode måltid, fysisk aktivitet, avislæsning eller andet. Som en del af dit ansvar vil du yde både praktisk og personlig hjælp til borgerne, hvor du støtter dem i deres daglige aktiviteter med respekt, empati og fokus på deres individuelle behov.
Du vil også bidrage til det faglige samarbejde samt dokumentere aktiviteter og kommunikere med samarbejdspartnere som hjemmeplejen og visitationen og evt. pårørende.
Som daghjems medarbejder er der også en koordinerende rolle med ansvar for at opretholde overblik over borgernes behov, koordinere kørsel og sikre, at alle praktiske opgaver og aktiviteter arrangeres.
Dine kvalifikationer
Vi søger en SSH, SSA eller terapeut - gerne med erfaring fra arbejde med rehabilitering og adl. Vi vægter refleksive og relationelle kompetencer højt og forventer, at du kan skabe tryghed og engagement i både borgernes og kollegernes hverdag.
Du skal have lyst til at tage ansvar, kunne arbejde struktureret og samtidig være fleksibel. Vi ser gerne, at du er en god teamplayer, der også trives med at arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
Hos os får du en arbejdsplads med stor selvstændighed, hvor du får mulighed for at præge både dagligdagen og daghjemmets fremtidige udvikling. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejdet er præget af åbenhed og respekt for hinandens idéer.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen som en del af vores team.
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 32 til 34 timer i dagcenteret og ønskes 37 timer er dette muligt med timerne lagt i plejeenheden, du vil få indflydelse på din arbejdstidsplanlægning i samarbejde med kollegaer. Stillingen er som udgangspunkt weekend- og helligdagsfri.
Stillingen refererer til Plejecenterlederen som også er leder af 31 somatiske plejecenter pladser. Daghjemmet er på samme lokation som plejecentret.
Ansøgningsfrist den 21. januar 2026. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Samtaler afholdes løbende.
Afdeling: Hotherhaven
Ansøgningsfrist: 21 January 2026
Placering: Hårlev Hovedgaden 46
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
