Lund Børnehus – pædagog eller pædagogisk assistent søges til storebørnsgruppen!
Horsens Kommune
Lund Børnehus – pædagog eller pædagogisk assistent søges til storebørnsgruppen
Voksen-Lotte og børnene i storebørnsgruppen søger ny pædagog til leg, fællesskab og vores gode hverdagsliv sammen.
Har du lyst til at bidrage til at vores ældste børn, den sidste tid inden de skal i skole, får pakket rygsækken med gode oplevelser, trygge fællesskaber, selvværd og lege- og læringskompetencer, så har vi en ledig stilling i Lund Børnehus, storebørnsgruppe, da vores pædagog skal på orlov.
I storebørnsgruppen er vi især optaget af:
- Sammenhæng og kontinuitet – f.eks. at børnene oplever sammenhæng og genkendelighed i hverdagsrutiner og relationer, bl.a. gennem trygge og forudsigelige strukturer, der giver mulighed for aktiv deltagelse i rutiner og fællesskaber
- Personlig mestring f.eks. at børnene støttes i at kunne ”stå ved sig selv”, at mærke sig selv, at kunne tage selvstændige valg og have mod til at sige til og fra
- Sammenhæng og kontinuitet – f.eks. at børnene oplever sammenhæng og genkendelighed i hverdagsrutiner og relationer, bl.a. gennem trygge og forudsigelige strukturer, der giver mulighed for aktiv deltagelse i rutiner og fællesskaber
- Personlig mestring f.eks. at børnene støttes i at kunne ”stå ved sig selv”, at mærke sig selv, at kunne tage selvstændige valg og have mod til at sige til og fra
- Børnefællesskaber, f.eks. at børnene støttes i at udvikle legekompetencer og får både sociale og konkrete/praktiske erfaringer med leg og legeaktiviteter i mange forskellige konstellationer og fællesskaber
Du vil få en hverdag sammen med børn og kollegaer, hvor faglighed, pædagogisk organisering, struktur og forudsigelighed for både børn og voksne er fundament for vores pædagogik og samarbejde.
Vi er fagligt optaget af bl.a.:
- Leg! og hverdagslæring og prioriteret tid til at fordybe os i det vi gør sammen
- Krop og sanser som afsæt for at forstå og støtte børns trivsel og udvikling
- Børns perspektiver, spor og nysgerrighed
- Børnenes fællesskaber og deltagelsesmuligheder
- Natur og udeliv som lege, trivsels- og læringsrum
Som arbejdsplads prioriterer vi bl.a.:
- Planlagt tid til at reflektere, sammen med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
- Dialog om og fokus på ressourcer og belastninger og tid til at restituere sammen
- Det kollegiale fællesskab – du skal være en del af noget!
- Medinddragelse i processer, frihed til at planlægge, vurdere og prioritere
- Styr på organiseringen og den daglige drift
- De faglige fællesskaber og mulighed for udvikling – på tværs af dagtilbuddet.
- Ledelse i hverdagen – ledere tæt på og ledelse der understøtter det faglige fællesskab og det faglige råderum
Udover det skal du vide:
- At vi i efteråret har åbnet en ny afdeling i umiddelbar forlængelse af Lund Børnehus og samtidigt har vi samlet alle dagtilbuddets ældste børn og deres nærmeste pædagoger på samme matrikel – dette giver os i år særligt god mulighed for at arbejde med fællesskaber og sammenhæng i børnenes sidste år inden skolestart.
- At dine nærmeste kollegaer i storebørnsgruppen er rutinerede, stabile og fagligt dygtige og så ved de sygt meget om børnefælleskaber, relationer, overgange, leg og hverdagsrutiner som udgangspunkt for tryghed, personlig mestring og læring.
- At vi mener det, når vi siger, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads og det betyder, at vi forventer noget af hinanden, både fagligt og kollegialt
Stillingen er på 32 - 37 timer som fastansættelse. Ansøgningsfristen er 1.2 2026, ansættelse snarest muligt efter 1.2 2026.
Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning!
For yderligere information kan du kontakte assisterende leder Lisbeth Agersbæk 2128 7781 eller dagtilbudsleder Betina Martinussen på / 2931 4705.
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Dagtilbud Lund
Arbejdssted:
Dagtilbud Lund
Lund Børnehus
Silkeborgvej 145
8700 Horsens
Kontaktperson:
Lisbeth Østergaard Agersbæk
Telefon:
21 28 77 81
Ansøgningsfrist:
1. februar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
