Solbakken - Egebæksvej søger pædagog/socialpædagog

FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM



Solbakken – Bofællesskabet Egebæksvej søger 1 pædagog 32 timer pr. uge fra den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Brænder du for at bruge dine specialpædagogiske kompetencer og kunne tænke dig at bidrage til at give beboere på Egebæksvej den bedste livskvalitet? Så kunne denne stilling være noget for dig.

Solbakken ser det som sin vigtigste opgave at give alle beboere mulighed for at udfolde deres potentiale og for at mestre livet med støtte og vejledning ud fra egne forudsætninger. Vil du være med til at give beboerne på Egebæksvej et aktivt og indholdsrigt liv med fokus på selvbestemmelse, medinddragelse og personlig udvikling, så kan dette være et job til dig.

Bofællesskabet Egebæksvej er et botilbud for 12 beboere i alderen 26 - 53 år. Beboerne har alle forskellige fysiske funktionsnedsættelser samt kognitive udfordringer, som følge af rygmarvsbrok, spasticitet, senhjerneskade mv. Beboerne har brug for hjælp til kommunikation og til personlig pleje samt støtte og vejledning til at leve et godt og indholdsrigt liv.

KRAP og Neuropædagogik er de to primære kernefaglige tilgange til beboere. Du vil indgå i et team bestående af pædagoger, sygeplejerske, pædagogiske assistenter, faste nattevagter og pædagogmedhjælpere. Du vil i samarbejde med kolleger, men også alene og selvstændigt, skulle arbejde med at støtte, vejlede og hjælpe beboerne med pædagogiske, praktiske og plejemæssige opgaver. Vi arbejder i teams omkring 6 beboere. I teamssamarbejdet er det en af opgaverne at sikre, at beboerne trives i deres helhedstilbud.

I denne stilling vil der være en særlig opgave omkring en borger som kræver høj grad af tydelighed, forudsigelighed og struktur i den pædagogiske tilgang. Borgeren har bl.a. brug for guidning i forhold til sociale relationer, praktiske gøremål og personlig hygiejne.

Det er generelt vigtigt i arbejdet med beboere, at du kan arbejde efter aftalte arbejdsgange, men at du samtidig har interesse i og fokus på brugerinddragelse til gavn for udvikling af beboernes færdigheder. Vores kommende kollega har desuden en faglig velfunderet tilgang til dokumentation og målarbejde, både skriftligt og i praksis, da det er en af hjørnestenene i jobbet. Du skal være stabil, og med lyst til at arbejde i et godt miljø med mangeartede opgaver, hvor faglighed prioriteres højt.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med beboere, der har behov for støtte, hjælp og vejledning til den bedste livskvalitet
  • Deltagelse i personalemøder, temadage og faglige kurser
  • Engagerede og dygtige kolleger samt et godt arbejdsmiljø
  • Gode fysiske rammer og hjælpemidler

Vi værdsætter at:

  • Du finder det meningsfuldt at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser
  • Du er tydelig i skrift og tale
  • Du har en relevant uddannelse som – (social) pædagog
  • Du er stabil, handlekraftig og har et godt overblik
  • Du er engageret, ansvarsfuld og initiativrig
  • Du har kørekort – vi har busser, som alle skal kunne køre. Man bliver lært op i det.

Løn og ansættelsesvilkår: Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingeren er på gennemsnitlig 32 timer pr. uge, og arbejdstiden vil være fordelt mellem dag- og aftenarbejde samt hver 2. weekend. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest på ansøgeren. Solbakken tilbyder sundhedsforsikring til alle faste medarbejdere.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er D. 1/1 2026 og vi forventer at afholde samtaler D. 15/1 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder

Dorthe Schwartz Rolin på 21 56 89 15.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 8. januar 2026

Afdeling: Gunnar Clausens Vej 68 8260 Viby J

Lokation: Solbakken og Solbakkens Rådgivningscenter


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!