Vil du sætte retning og skabe struktur i en hverdag, der gør en forskel?
Vesthimmerlands Kommune
Ansøgningsfrist: 18. januar 2026
Som teamleder på Plejecenter Aaglimt får du en central rolle i at skabe sammenhæng mellem mennesker, vagtplaner og arbejdsmiljø. Skabe struktur dér, hvor de virkelig betyder noget – tæt på både medarbejdere, elever og beboere i en hverdag præget af faglighed, ansvar og fællesskab.
Stillingsbeskrivelse
Teamleder til Plejecenter Aaglimt
Brænder du for ledelse, struktur og for at gøre en reel forskel i hverdagen? Så har du nu mulighed for at blive en del af Plejecenter Aaglimt som vores nye teamleder.
Vi søger en engageret og tydelig teamleder, der har lyst til at tage ansvar for vagtplanlægning og bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere og beboere.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Har erfaring med – eller interesse for – vagtplanlægning
- Gerne har kendskab til omsorgssystemet CURA
- Kommunikerer klart og anerkendende
- Er omstillingsparat og finder kreative løsninger i en travl hverdag
- Har forståelse for sammenhængen mellem vagtplanlægning, arbejdsmiljø og økonomi
- Trives i en hverdag, der kan være både travl og uforudsigelig
Om stillingen
- Fast stilling på 30–37 timer ugentligt
- Arbejdstid på hverdage
- Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
- Ansvar for vagtplanlægning for ca. 60 medarbejdere og elever
- Synlig tilstedeværelse i hverdagen og aktiv understøttelse af et godt arbejdsmiljø
- Medvirken ved ansættelse af medarbejdere i samarbejde med centerlederen
Vagtplanlægning vil være dit primære arbejdsområde. En velfungerende planlægning er afgørende for både trivsel, kvalitet i opgaveløsningen og overholdelse af budgettet.
Derudover vil du få en vigtig rolle i at understøtte vores vejledere i arbejdet med uddannelse af elever – et område, der har stor strategisk betydning og kræver tydelig ledelsesmæssig opbakning. Der kan desuden forekomme andre ledelsesmæssige opgaver ad hoc.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion til opgaverne – herunder vagtplanlægning
- Relevant uddannelse og kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og faglighed
Om Plejecenter Aaglimt
Plejecenter Aaglimt er en stor og velfungerende arbejdsplads med ca. 60 ansatte. Samtidig er det hjem for 43 beboere i alderen 60–99 år.
Huset er opdelt i somatiske afsnit + et demens afsnit.
Vi er fælles om kerneopgaven – uanset faggruppe. Vores beboere er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør, og vi arbejder ud fra værdien om, at de er ”herre i eget liv”.
Aaglimt er beliggende i Aalestrup og har et stort samarbejde og opbakning fra lokalsamfundet samt de mange engagerede frivillige.
Du er meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg eller kontakte mig, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 5 2026
Ansøgningsfrist:
18. januar 2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Plejecenter Aaglimt. Otto Jørgensensvej 1
9620 Aalestrup
Jobtype:
Fast
Kontaktperson:
René Arent
Telefon: 99667000
Mobil: 30919580
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
