Vi vokser fortsat ved Hadsund / Als hjemmepleje og søger derfor social- og sundhedsassistent til dag- og/eller aftenvagt.
Mariagerfjord Kommune
Hadsund/Als hjemmepleje er i fortsat udvikling, og derfor søger vi flere social- og sundhedsassistenter til dag- og/eller aftenvagt. Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor borgernes tryghed og livskvalitet er i centrum? Så kan det være dig, vi leder efter.
Vi tilbyder en stilling på 30–37 timer ugentligt – eller efter aftale, så det passer til dine ønsker. Tiltrædelse er den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt. Du vil have fast weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Samarbejde og fællesskab
Hos os tror vi grundlæggende på, at vi i fællesskab og samarbejde lykkes bedst. Derfor vægter vi et åbent, anerkendende og respektfuldt samarbejde – både med borgere, pårørende og kolleger.
Det tværfaglige samarbejde er en naturlig del af vores hverdag, og vi arbejder aktivt med at inddrage både borgere og deres netværk i opgaveløsningen.
En god kollega
Vi søger en omsorgsfuld og empatisk social- og sundhedsassistent, som bidrager til et trygt og positivt arbejdsmiljø. Hos os møder du ærlighed, humor og gensidig støtte – og vi håber, du vil bringe disse værdier med dig.
Det forventes at du har lyst til at deltage i faglig sparring, refleksion og udvikling, og du tager ansvar for at lede og koordinere opgaver i dit område med blik for borgernes samlede behov.
Faglighed i fokus
Hadsund/Als hjemmepleje er en professionel og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig kvalitet og udvikling prioriteres højt. Vi arbejder målrettet med vores kerneopgave: at styrke borgernes evne til at mestre eget liv og dermed øge deres livskvalitet.
Vi er i gang med implementeringen af den nye Ældrelov og ser frem til de muligheder, den giver. Som medarbejder får du mulighed for at være med til at præge udviklingen og skabe endnu mere sammenhængende og meningsfulde indsatser for borgerne.
Vil du være med?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er.
Praktisk info
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Kørekort er en forudsætning for stillingen.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Maja Maria Andersen på eller telefon 20 34 57 19.
Ansøgningsfrist: 14. januar 2026 kl. 10.00
Samtaler afholdes i uge 4.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Afdeling: Hjemmepleje Hadsund
Ansøgningsfrist: 14 January 2026
Placering: Tempovej 1, 9560, Hadsund
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
