Afdelingsleder søges til plejehjemmet Løjtegårdsvej i Tårnby.

Tårnby Kommune



Plejehjemmet Løjtegårdsvej søger en afdelingsleder pr. 1 marts 2026.

Velkommen til din nye arbejdsplads
Plejehjemmet er beliggende nær Tårnby Station i grønne omgivelser med atriumgård, sansehave og omgivet af den smukke Travbanepark.

Plejehjemmet består af 4 afdelinger – Anemonen, Rosen, Lotussen og Liljen. Der bor i alt 119 beboere på de 4 afdelinger med hver en afdelingsleder.

Størstedelen af vores ansatte er social- og sundhedsassistenter, og derudover har vi en mindre gruppe social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og sygeplejersker tilknyttet hver afdeling. Huset har også farmakonom, demenskoordinator, aktivitetsmedarbejder, fysioterapeuter og vagtplanlæggere ansat.

Vi har fokus på daglige aktiviteter både på hver afdeling, og også fælles i vores festsal, cafe eller have, som vores aktivitetsmedarbejder sørger for. Vi har desuden fokus på læring og udvikling med et stort optag af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, social- og sundhedshjælperelever, erhvervspraktikanter, arbejdsprøvningspraktikanter, faglærte- og ufaglærte timelønnede.

Her er din hverdag
Din hovedopgave vil være at varetage personaleledelse, driftsopgaver og det økonomiske og sygeplejefaglige ansvar. Du vil have ansvaret for dine medarbejdere i hele døgnet, derfor vil du skulle tilrettelægge din arbejdstid efter dette.

Du vil have administrativt arbejde i samarbejde med administrativ medarbejder og vagtplanlægger, herunder vagtplan og ferieplanlægning. Du skal som afdelingsleder have lyst til at arbejde med økonomi som en fast del af hverdagen, og du vil være i tæt daglig sparring med dine 3 lederkollegaer på plejehjemmet.

Du bliver en del af en ledergruppe, der er engageret, dynamisk, og som har fokus på høj faglig kvalitet og udvikling. Derudover vil du blive en del af de faste ledermøder med afdelingslederne på de andre plejehjem i kommunen, som afholdes hver 14. dag, sammen med distriktschefen. Her deler vi viden og relationer.

Dette skal du kunne
Vi ønsker en afdelingsleder, der kan lide at arbejde tværfagligt og med fokus på gode relationer til vores medarbejdere, beboere og pårørende, samt at du prioriterer imødekommenhed, nærvær og ordentlighed i vores fælles ledelse.

Du er en dygtig personaleleder, der har styr på driften og er ikke bleg for selv at indgå i den, hvis der er behov for det. Og du tager det sygeplejefaglige ansvar på dig med fokus på kvalitet i opgaveløsningerne.

Den administrative side af jobbet, herunder fokus og styr på en sund økonomi, ser du som værende en vigtig del af at drive et velfungerende plejehjem. Du må også meget gerne interessere dig for velfærdsteknologi og hverdagsrehabilitering og finder en spændende udfordring i at skabe nye og innovative løsninger for at få drift og økonomi til at hænge godt sammen.

Du skal være uddannet sygeplejerske, gerne med ledelseserfaring og Diplom i ledelse.

Det vil være en fordel med erfaring i styringssystemerne KMD, SBSYS og Cura.

Det kan du forvente hos os
Vi er i gang med en spændende fælles udviklingsproces på tværs af kommunens 5 plejehjem, hvor vi arbejder målrettet på at skabe større ensartethed i opgaveløsningen. Gennem systematisk vidensdeling og relationel ledelse – løfter vi kvaliteten samlet - og gør hinanden dygtigere. Som afdelingsleder bliver du en vigtig drivkraft i dette arbejde.

Du vil få kollegaer og en chef, der vil hjælpe dig godt ombord, og du vil derudover kunne se frem til:

  • En spændende og udfordrende lederstilling i en organisation i udvikling
  • Et stærkt, ambitiøst og fagligt kompetent lederteam
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Dygtige, engagerede og fagligt stærke medarbejdere
  • Indflydelse på egen hverdag
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ældrestrategi: Tårnby kommune har en Ældrestrategi som med overskriften, "Et kommunalt sundhedsvæsen - sammen med borgeren", har defineret 4 klare pejlemærker for den retning som organisationen styrer mod. Der er en solid forankring og en klar opbakning fra en samlet organisation omkring tiltagende i strategien, men også en aldeles spændende opgave i for alle at bidrage til udmøntningen af intentionerne bag strategien. Du kan læse mere om indholdet i strategien i dokumentet her: https://www.taarnby.dk/politik/politikker-strategier-og-planer/sundhed-og-omsorg/strategier/aeldrestrategi-2022/

Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Distriktschef Mikala Bæk Hansen, eller på telefon 23808427

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link.

Ansøgningsfrist den 11. januar 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. januar2026.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Ansøgningsfrist:
11. januar 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!