Vi ønsker os kun én julegave i år … en ny social- og sundhedsassistent

Skanderborg Kommune



Social- og sundhedsassistent – 37 timer pr. uge

Tiltrædelse: Snarest muligt

Hos Plejeboligerne Kildegården søger vi én engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent, som har lyst til at indgå i en fast fuldtidsstilling på 37 timer. Vi leder efter dig, der har lyst til at blive en del af et varmt og velfungerende fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og medledelse er i centrum.

Hvem er vi?
Kildegården er et plejehjem, hvor samskabelse og medledelse er en naturlig del af hverdagen – og hvor vi løfter opgaverne i fællesskab. Hos os har du reel indflydelse på arbejdstid, opgaver og udvikling. Vagtplanen lægges i fællesskab på puslemøder, så der er plads til både arbejdsliv og privatliv – også når det gælder ferie og fridage.

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen omkring vores beboere og prioriterer både faglighed, trivsel og et godt kollegaskab. Vi vægter også det sociale fællesskab højt – både i og uden for arbejdstiden.

Vi arbejder ud fra Eden-filosofien, som betyder, at vi skaber et hjemligt, aktivt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne. Udeliv, bevægelse og spontane aktiviteter er en vigtig del af vores hverdag. Har du interesse eller kompetencer inden for fx musik, bevægelse eller udeliv, ser vi det som et stort plus.

Hvem søger vi?
Vi forestiller os, at du er en social- og sundhedsassistent, som:

  • Trives i tæt samarbejde og har lyst til at være en del af et medledende team
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i hverdagen
  • Er loyal over for fælles aftaler og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Har fokus på trivsel – både hos beboere og kollegaer
  • Ser det som en naturlig del af arbejdet at skabe et meningsfuldt og værdigt hverdagsliv
  • Møder beboere, pårørende og kollegaer med nærvær, respekt og humor
  • Har lyst til faglig udvikling – sammen med andre

Hos os handler arbejdet om mere end plejeopgaver. Det handler om relationer, livskvalitet og om at skabe et trygt hjem for beboerne.

Arbejdstid

  • Fast fuldtidsstilling på 37 timer med hver 3. weekend
  • Fleksible mødetider og stor indflydelse på egen vagtplan

Vi fortæller meget gerne mere om arbejdstidsmodellen ved en samtale eller et besøg.

Ansættelsesproces
Ansættelsessamtalen gennemføres af kollegaer fra teamet samt tillidsrepræsentanten.

Hvis du tilbydes stillingen, vil du efterfølgende mødes med lederen for de formelle aftaler om løn og referencer.

Du får naturligvis en grundig introduktion og bliver taget godt imod af en fagligt stærk og hjælpsom kollegagruppe.

Vil du være vores nye kollega?
Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på os – vi viser gerne rundt og fortæller mere om hverdagen.

Aftal gerne et besøg med:

  • Pernille på telefon 24 76 39 11.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Leder Venja Hansen på telefon 40 49 42 19 - kan kontaktes den 29. december og 30. december ml. jul og nytår.

Ansøgningsfrist
23. Januar 2025.

Ansættelse: Snarest muligt

Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når stillingen er besat.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Ansøgningsfrist:
23. januar 2026

Tiltrædelse:
1. marts 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Stillingsbetegnelse:
Social- og sundhedsassistent

Kontakt:
Leder Venja Hansen
Tlf. 40 49 42 19

Arbejdssted:
Plejehjemmet Kildegården Skovkilden


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!