Social- og sundhedsassistenter søges til dagvagt på Plejecenter Rosengården

Vejle Kommune



Plejecenter Rosengården søger social- og sundhedsassistenter til dagvagt. Unikt med weekendvagt kun hver 4. weekend.
Banker dit omsorgshjerte for vores ældre borgere?Så finder du hos os et meningsfuldt arbejde i dagvagt med fokus på kvalitet, udvikling og værdighed.
Et unikt og inspirerende arbejdsfællesskab venter på dig hos os på Plejecenter Rosengården. Her arbejder vi med hjertet og sætter en ære i at skabe rammer, hvor livsglæde, kvalitet og omsorg går hånd i hånd med vores værdier. Vi søger nu to social- og sundhedsassistenter til dagvagt, der vil være med til at forme hverdagen for vores beboere.

Stillingen er i dagvagt, og du får en enestående mulighed for kun at have weekendvagt hver 4. weekend. Det giver dig mere frihed og balance mellem arbejde og privatliv – en fleksibilitet, der er sjælden i branchen og som vi er stolte af at kunne tilbyde. Du tilbydes 32-37 timer om ugen i et team, hvor vi prioriterer sammenhold, selvstændighed og samarbejde.

Faglig udvikling og frisættelse
Vi tror på, at din faglige udvikling er nøglen til både din og vores succes. Derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling, sparring og mulighed for at tage ansvar i opgaveløsningen. Vi arbejder målrettet med frisættelse, så du får indflydelse på dit arbejde og kan bringe dine egne idéer og løsninger i spil til gavn for beboerne. Hos os er der plads til at vokse – både som fagperson og menneske. Værdig ældrepleje og livskvalitet fra øverste hylde er vores mål - hvorfor vi forventer du har høje faglige ambitioner og vil være med til at gøre forskellen for beboerne i deres hjem på Rosengården.

Ældreloven – Rammen om vores arbejde
Vores arbejde tager udgangspunkt i ældreloven og ikke mindst ældreformen. Vi arbejder aktivt for at skabe en værdig hverdag for vores beboere, hvor omsorg, respekt og selvbestemmelse er grundstenene. Det betyder, at du som social- og sundhedsassistent i dagvagt får mulighed for at gøre en reel forskel – hver dag. Kom med på rejsen hos os, hvor vi som ét af tre plejecentre i Vejle er frisat, som et projekt, de næste 2 år.

Plejecenter Rosengården støtter op omkring de politiske målsætninger på ældreområdet, der stiler mod en mere værdig og respekteret alderdom. Vi er med til at skabe forandringer, der giver vores ældre en stemme og forbedrer deres livsglæde, og vi håber, at du vil være en del af denne vigtige mission af frisættelse.

Hvad vi ser efter i dig
Vi leder efter en uddannet social- og sundhedsassistent, der kan bringe noget helt særligt til vores fællesskab:

  • Vi har en forventning om, at du besidder personlige og faglige kompetencer, der skaber løsninger sammen med resten af teamet
  • Vi leder efter dig, som ud over de sundhedsfaglige opgaver, vil gå forrest for at bekæmpe ensomhed og øge livsglæde beboerne imellem
  • Dig, som kan arbejde både selvstændigt, opsøgende og tage ansvar
  • Du tager afsæt i personcentreret omsorg, hvor forskellighed og respekten for beboernes behov - og for et langt levet liv, forventes set i, hvordan du løser dit arbejde
  • Du deler ud af dit overskud af omsorg og empati – udviser ro og tålmodighed og dermed være med til at give beboere nærvær og tryghed
  • Kan kommunikere tydeligt og i øjenhøjde
  • Bidrager positivt ind i arbejdsfællesskabet og er med til at sikre vi alle trives

Vi tilbyder:

  • 3 weekendvagter på 12 uger
  • En grundig introduktion sammen med vores kliniske on-boarder, Helle
  • En arbejdsplads med plads til masser af grin og personlighed
  • Et stærkt fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø
  • Muligheden for at være med til at forme fremtidens ældrepleje
  • Et stolt uddannelsessted for både det sundhedsfaglige og køkkenfaglige område
  • Vi sætter en ære i at tage medansvar for at sikre fremtidens ældreområde, så du skal forvente at tage del i at uddanne vores elever

Hvorfor vælge os?
På Rosengården, er vi optagede af at skabe en god balance imellem fritid og arbejdsliv. Vi tror på, at denne balance understøtter, at du er den bedste udgave af dig selv, når du træder ind i din professionelle rolle, som social- og sundhedsassistent hos os. Der er derfor et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger Frank, som sørger for, at den gode balance er til stede.

Vores plejecenter ligger i de skønneste omgivelser i Vinding, tæt på skoven. Vi har 72 store rummelige lejligheder og har derfor mange ægtepar boende. Boligerne er fordelt på tre afsnit Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem, gårdhaver og altaner. Rosengården ligger ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra.

Er du blevet nysgerrig, kan du tjekke os ud på Facebook og Instagram eller på Vejle Kommunes hjemmeside, www.rosengaarden.vejle.dk.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning som vi glæder os til at modtage.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 12. januar 2026.

Samtaler forventes afholdt
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest den 19. januar 2026.

Yderligere oplysninger
Vil du gerne vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Berit Olesen på eller Kamilla Pedersen på . Med dem, kan du også planlægge et visit på Rosengården, forud for din ansøgning, så du kan se og fornemme vores skønne plejecenter.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Arbejdstiden er 32-37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. weekend.

Straffeattest
Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 23. december 2025

  • Ansættelsessted
    Rosengårds Alle 52A -123, 7100 Vejle
  • Arbejdstid
    Deltid/fuldtid
  • Tiltrædelse
    1. marts 2026
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    12. januar 2026

Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!