Genopslag: Pædagog til vuggestuen i Elsted Børnehus med tiltrædelse snarest muligt (vi venter gerne på den rette)
Aarhus Kommune
Vil du være med til at skabe trygge relationer, stærke fællesskaber og legende læringsmiljøer for de yngste børn?
Og er du måske nyuddannet pædagog – eller snart færdig med din uddannelse? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi søger den rette kollega og venter gerne, hvis kemien og fagligheden er den rigtige.
Elsted Børnehus søger en fagligt velfunderet og engageret pædagog eller pædagogisk assistent til en fuldtidsstilling i vuggestuen.
Hvem er vi?
Elsted Børnehus er ét hus – både i tanke og handling. Vi vægter et stærkt fællesskab, hvor både børn og voksne kender hinanden på tværs af stuer, og hvor vi hjælper hinanden i hverdagen.
Vores store styrke er et sundt og trygt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglige drøftelser, nysgerrighed og udvikling.
Essensen i vores pædagogiske arbejde tager afsæt i neuropsykologisk relationspædagogik. Vi tror på, at tryg tilknytning og læring skabes gennem nære relationer – og at læring primært foregår gennem leg.
Vores kerneopgave er klar:
👉At skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og udvikle lærings- og legemiljøer, hvor relation, leg og læring går hånd i hånd.
Hvad tilbyder vi dig?
- Psykologisk tryghed og stærkt kollegialt fællesskab
Hos os er det legitimt at stille spørgsmål, prøve nyt og lære af hinanden. Vi står sammen – også når hverdagen er travl. - Høj faglighed og pædagogisk udvikling
Du bliver en del af en ambitiøs kultur med fokus på kvalitet, refleksion og neuropsykologisk udviklingsleg. - Faglig sparring og kompetenceudvikling
Undervisningsdage, sidemandsoplæring og løbende refleksion i teamet. - Gode fysiske rammer
Motorikrum, stor legeplads og aktiv brug af både inde- og uderum i det pædagogiske arbejde.
Din hverdag hos os:
Du vil være med til at skabe nærværende og meningsfulde læringsmiljøer, hvor børnene oplever sig set, hørt og forstået. Vi arbejder blandt andet med:
- Varm og responsiv interaktion – aktiv deltagelse i børns leg og anerkendelse af deres initiativer
- Sproglige læringsmiljøer – dialog i hverdagen, daglig læsning og adgang til bøger og skriftsprog i børnehøjde
- Varierede læringsaktiviteter – natur, kreativitet, musik, bevægelse og matematik tilpasset børnenes udvikling
- Trygge rammer og struktur – balance mellem fri leg og voksenstyrede aktiviteter samt glidende overgange
Vi søger dig, der:
- Har en anerkendende og fællesskabsorienteret tilgang til både børn og voksne
- Kan bringe teori og praksis i spil i en levende hverdag
- Har lyst og mod til at deltage aktivt i børns leg og relationsarbejde
- Er fagligt nysgerrig og reflekterende
- Gerne bidrager med særlige kompetencer – fx musik, sprogvejledning eller lyst til at uddanne dig inden for området
Lyder det som et sted for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og lære dig at kende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Andersen tlf.: 41 85 99 71 eller mail: – (jeg afvikler ferie til og med d. 4. januar 2026.)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 11. januar 2026.
Samtaler afholdes løbende herefter.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde dig, der med faglighed og hjerte vil være med til at skabe meningsfulde liv for børnene i Elsted Børnehus i hele Lystrup-Elsted dagtilbud.
Om os
Du kan læse mere om Elsted Børnehus og Lystrup Elsted dagtilbud her https://lystrupelsteddagtilbud.aarhus.dk/
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Elsted Børnehus
Ansøgningsfrist: 11 January 2026
Placering: Elsted Byvej 38, 8520, Lystrup
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
