Brobygger til Gladsaxe Helhedspleje
Gladsaxe Kommune
Brænder du for at gøre en forskel både med det gode pårørendesamarbejde og ensomhedsforebyggelse, så er du måske vores nye kollega?
Vi søger en ny brobygger til vores team, der kan være proaktiv i samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere og som kan se sig selv i tæt samarbejde med mange forskellige aktører på tværs af kommunen og civilsamfundet.
Helhedsplejen har ofte en nøgleposition i forhold til livskvaliteten for mange hjemmeboende ældre og sårbare borgere, der får støtte til personlig pleje og praktisk hjælp. I mange borgerforløb har de pårørende en stor rolle, både som ressource og som omsorgsperson. Vi ser et voksende behov for at støtte og styrke de mange pårørende, som allerede hjælper og gerne vil blive ved med det.
Forebyggelse af ensomhed blandt ældre og sårbare borgere i Gladsaxe er i fokus. Vi bygger bro mellem borgeren og den brede vifte af sociale tilbud drevet af frivillige i civilsamfundet, samt kommunale aktivitets- og træningstilbud. Vi har fortsat et fokus på at skabe sammenhæng mellem indsatser i Helhedsplejen og de øvrige indsatser, vi har for ensomme eller sårbare borgere i Gladsaxe Kommune.
Brobyggerteamets opgaver og funktioner
Som Brobygger vil du blive tilknyttet 2 afdelinger i Helhedsplejen, dækkende et område med omkring 400 borgere, som modtager Helhedspleje.
Din del af opgaveløsningen for at bedre trivsel vil foregå primært i borgerens hjem og ude i Helhedsplejens områder. Løsningerne findes ofte i samarbejde med Helhedsplejens øvrige medarbejdere, visitatorer(forløbskoordinatorer) og andre aktører i kommunen. Brobyggerne er blevet meget værdsatte samarbejdspartnere i det tværfaglige samarbejde. Vi har haft funktionen i snart 7 år og vi kan se, at den støtter rigtig godt op om Personcentreret omsorg i praksis samt værdierne i kommunens værdighedspolitik og nu også med den nye Ældrelovs fokus på pårørende og samarbejde med civilsamfundet.
Som brobygger skal du med empati, personcentreret tilgang og høj faglighed tage organisationen med i mødet med de borgere, der har brug for vores hjælp og støtte. Vi leder samtidig efter dig, der kan sikre, at borgerne og deres pårørende tages med på råd og vejledning, også der, hvor den enkelte har mistet evnen til selv at sætte ord på, hvad der giver mest mulig livskvalitet i hverdagen.
Du har gennem individuelle samtaler med borgere og pårørende en viden, der bringes videre i sparringen med Helhedsplejen og forløbskoordinatoren.
Dine faglige kvalifikationer
Vi søger en brobygger med sundhedsfaglig uddannelse såsom ergoterapeut, sygeplejerske eller anden relevant uddannelse. Derudover vil det være ønskeligt, at du har generel indsigt i helhedspleje i borgerens eget hjem. Du er god til at prioritere og koordinere dine handlinger med andre og bidrager til den fælles koordinering blandt andet via din dokumentation. Du hviler i dig selv og din faglighed, er nysgerrig og åben overfor dine kolleger og er ikke bange for den svære samtale med borgere og pårørende.
Vi tilbyder en grundig introduktionsperiode med sparring med dine 2 brobyggerkollegaer. Et arbejdsliv som selvtilrettelæggende med selvstændig opgaveløsning. Du har mulighed for tæt kontakt til tværfaglige kollegaer og løbende kontakt med brobyggerkollegaer, hvilket prioriteres i det daglige. I teamet værner vi om og bidrager til et godt arbejdsmiljø og et positivt fællesskab.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling med mulighed for let nedsat tid efter aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Som medarbejder i Gladsaxe kommune vil du være ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om de mange personalegoder, som kommunen tilbyder på www. Gladsaxe.dk under fanen ”JOB”
Gladsaxe Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte leder Anne Kristensen, som er leder for brobyggerteamet på mobil 20 14 58 04 eller . Du kan også læse nærmere om stillingen i vedhæftet job- og kravprofil.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 21. januar 2026 kl. 12.00 og vi holder ansættelsessamtaler mandag den 26. januar 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Se mere
Bilag: Job- og kravprofil - Følger hurtigst muligt
Værdighedspolitik 2023 - 2026
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
SSF SR Helhedsplejen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Anne Kristensen, leder for brobyggerteamet på mobil 20 14 58 04 eller
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
