Træningsassistenter til digital hjemmetræning

Stevns Kommune



Social- og sundhedsassistenter søges til digitale træningsforløb.

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere i Stevns Kommune og støtte dem i en mere selvstændig hverdag? Brænder du for rehabilitering og motiverende borgerkontakt, og har du lyst til at blive en del af en relativ ny og spændende indsats? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
Som træningsassistent bliver du en central del af vores digitale træningsindsats i borgernes eget hjem. Stillingen giver dig mulighed for i høj grad at præge både din egen rolle og den fortsatte udvikling af indsatsen i tæt samarbejde med din kollega og resten af teamet.
Du kommer til at arbejde med digitale træningsforløb via et webbaseret træningsprogram, der anvendes både til screening og træning. Din primære opgave er at engagere, motivere og støtte borgerne i at gennemføre deres individuelle træningsprogram.

Et træningsforløb strækker sig typisk over:

  • 12 uger med træning to gange ugentligt med screeninger hver 4. uge
  • Eventuelt efterfulgt af et vedligeholdende forløb på 12 uger med træning én gang ugentligt

Stillingen indebærer en udekørende funktion, hvor du arbejder tæt sammen med borgerne, eventuelle pårørende og tværfaglige kolleger for at sikre et sammenhængende og vellykket rehabiliteringsforløb.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring fra hjemmeplejen og evner at se sammenhænge i borgernes samlede behov
  • Arbejder rehabiliterende og helhedsorienteret
  • Har viden om, hvordan medicin kan påvirke borgernes funktions- og aktivitetsniveau
  • Er god til at samarbejde og skabe tillidsfulde relationer
  • Kan motivere borgere til fysisk træning og understøtte deres individuelle mål
  • Er nysgerrig, positiv og engageret – med masser af gåpåmod
  • Bidrager aktivt til et godt og udviklende arbejdsmiljø

Personlige kompetencer:

  • Ansvarsbevidst og stærk i tværfagligt samarbejde
  • Ordentlig, kreativ og handlekraftig
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Trives med bevægelse og en aktiv hverdag
  • Har stærke IT-kompetencer samt gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at være med til at videreudvikle en ny og innovativ indsats
  • En meningsfuld stilling, hvor du gør en reel forskel for borgerne
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af samarbejde, faglighed og udvikling
  • Løbende faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • Arbejdstid placeret i dagtimerne på hverdage

Stillingen er forankret i Det Tværgående Team, som arbejder med kerneopgaven i fokus og tilbyder tæt samarbejde med sygeplejefaglig ledelse. Teamet rummer en bred vifte af funktioner, herunder skærmenhed med skærmbesøg i borgernes hjem, specialistfunktioner, klinikker samt aften- og natfunktioner.

Der er tilknyttet en ekstern implementeringskonsulent, som du vil have et tæt samarbejde med i det første år.

Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår: Ifølge gældende overenskomst. Tiltrædelse ønskes pr. 1. marts 2026

Har du spørgsmål eller ønsker et uformelt besøg, er du velkommen til at kontakte leder af Det Tværgående Team, Jane Alterskjær, på telefon 21 45 33 82.

Ansøgningsfrist den 18. januar 2026. Stillingen søges elektronisk nedenfor, vedhæft ansøgning og CV.Samtaler afholdes den 22. januar 2026.

Afdeling: Hjemmeplejen Hårlev

Ansøgningsfrist: 18 January 2026

Placering: Hårlev Hovedgaden 46


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!