Social mentor

Faxe Kommune



Social mentor.
Er du den der fungerer og trives rigtig godt på mentorområdet, har du relevant erfaring, en socialfaglig uddannelse, fx socialpædagog, socialrådgiver, SSA eller ergoterapeut, gerne med overbygning, kan holde ”snor” i et mentorforløb og kan dokumentere dit arbejde, hvor du arbejder selvstændigt, hvor du både skubber, trækker og selvstændiggør, så er denne stilling måske noget for dig.

Bostøtte, hjemmevejleder, støtteperson – kært barn har mange navne. i Faxe kommune kaldes vi sociale mentorer. Vi arbejder efter servicelovens §82 og §85, og har i øjeblikket en personalegruppe der arbejder bredt med komplekse problematikker herunder udviklingshæmning, senhjerneskade og autisme, social-, handicap- og psykiatrisager.

Arbejdet består primært i at besøge borgere i hjemmet, eller at mødes med dem ude på f.eks. et værested eller walk & talk. Du vil dog også skulle være en del af at drive fællesskaber og gruppeaktiviteter så der kan også være behov for at du er fleksibel og enkelte dage kan arbejde til fx kl. 21.

Du vil i din hverdag arbejde meget selvstændigt og planlægge egne borgerbesøg, dog med ugentlige personalemøder med gode kollegaer, der kan ringes til og sparres med. Der forekommer ofte tværfagligt samarbejde med f.eks. hjemmeplejen, jobcentret og lignende.

Mentorerne er en del af den paraplyorganisation der hedder Banebryderne. Herunder er også de to væresteder i hhv. Haslev og Faxe, samt §82 tilbuddet Krydsfeltet. Du kan læse mere om Banebryderne her: www.banebryderne.dk

(Af tekniske årsager står denne annonce under Rusmiddelcenteret, men Banebryderne er en selvstændig afdeling under Handicap og Psykiatri.)

Det praktiske:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, kræver at du har kørekort og er med tiltrædelse den 1. marts 2025. Der stilles arbejdsbil til rådighed.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.

Du skal være mere end velkommen til at besøge os, få en kop kaffe og en rundvisning og møde en medarbejder og eller leder. Ring til centerleder Tommy på 4020 4708 og hør mere om stillingen, og aftal gerne en dag til en rundvisning.

Vi venter spændt på din ansøgning, så skynd dig at få den sendt.

Ansøgningsfristen er d. 18. januar 2026 og samtaler finder sted d. 23. januar 2026, men modtager vi en ansøgning fra en egnet kandidat, vil vi kalde løbende ind.

Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelsen.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 18. januar 2026

Afdeling: Præstøvej 78 4640 Faxe


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!