SSA til Lokalteam Herfølge

Køge Kommune



SSA til Lokalteam Herfølge

I Lokalteam Herfølge arbejder vi aktivt med helhedspleje, ældreloven, med fokus på forebyggelse og rehabilitering. Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der består af sygeplejersker, terapeuter, SSA, SSH og visitatorer. Det enkelte miniteam er selvtilrettelæggende og kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg.

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du løser vigtige opgaver som:

  • Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
  • Opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse
  • Opfølgning på SUL-indsatser
  • Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.
  • Medansvarlig for et godt læringsmiljø til elever og studerende

Derudover skal du blandt andet arbejde med:

  • Planlægning af egne kørelister og arbejdsopgaver i samarbejde med kolleger i miniteam.
  • At bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt samarbejde med teamets andre faggrupper.
  • Udvikling og implementering af digitale løsninger

Når du starter hos os, vil du få et grundigt introduktionsforløb, som tilrettelægges efter dit behov.

Hvem er vi
I Lokalteam Herfølge bliver du en del af et team som vægter samarbejde, høj faglighed og socialt samvær med hinanden højt. For når man har det godt med hinanden og på arbejdspladsen, så skaber det overskud, som kan mærkes i plejen.

Du bliver en del af en kommune, der arbejder aktivt med ældreloven. I vores miniteams, planlægger og koordinerer vi selv ruter, opgaver, ferie og helligdage m.m. Vi har en høj grad af ansvarlighed igennem mere indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Vi arbejder i kommunen ud fra vores personalepolitiske grundlag, der arbejder aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed blandt medarbejderne. Her skal være plads til at være åben og ærlig, og at turde udfordre vaner på en respektfuld måde. Den kultur skal du – sammen med dine kolleger – være med til at fremme hos os.

Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har dansk autorisation. Det er også et krav, at du har kørekort til manuelt gear.
Vores rette kandidat har masser af gå på mod og en positiv indstilling til arbejdet og kollegerne, som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø. Derudover kan vores rette kandidat:

  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.
  • Tale og forstå dansk.

Stillingen er på 37 t/uge og arbejde hver 3. weekend.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Lia på tlf. 56676622.

Ansøgningsfrist den 21/1 2026
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge stillingen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Charlotte Lia
Teamleder

+45 56 67 66 22

Ansøgningsfrist:
21. januar 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. februar 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!