Kofoeds Skole søger en erfaren socialpædagog til mødestedet Naapiffik
Kofoeds Skole
Vi søger en livserfaren og en fagligt stærk kollega til vores arbejde med grønlændere i udsatte positioner.
Hvad er Naapiffik?
Naapiffik er et alkohol-og rusfrit mødested for grønlændere i udsatte positioner i København, beliggende i Kofoeds Skole på Amager.
Målgruppen kæmper med komplekse sociale, psykiske samt traume- og misbrugsrelaterede udfordringer. Du vil opleve samarbejde og kollegialt fællesskab med medarbejdere i andre enheder på Kofoeds Skole. Naapiffik betyder mødested og fungerer som sådan for borgerne, der ønsker at skabe relationer, være en del af et fællesskab og bryde ensomhed.
Vi søger en omsorgsfuld, omgængelig og mødestabil kollega, som formår at arbejde fleksibelt ud fra en pædagogisk tilgang i mødet med borgerne med inddragelse af forskelle i humor, kultur, mentalitet og sprog.
Dine væsentligste arbejdsområder vil være:
- Relations- og omsorgsarbejde samt støttende og motiverende samtaler.
- Rådgivning i forbindelse med akutte sociale problemstillinger.
- Ansvarsområder - bl.a. aktiviteter, madlavning og rengøring sammen med borgerne.
- Opsøgende arbejde ift. borgere og samarbejdspartnere i København.
Vigtigt i forhold til uddannelse og erfaring
- Du har en pædagogisk uddannelse eller anden relevant socialfaglig uddannelse.
- Har erfaring fra arbejde med mennesker indenfor hjemløshed, misbrugsproblemer og psykiatri.
- Har erfaring med konflikthåndtering og grænsesætning.
- Du har indsigt i, og gerne erfaring med, grønlandsk kultur og sprog.
Og at du desuden er:
- Tydelig i din kommunikation og i stand til at skabe struktur og prioritere opgaver.
- Tålmodig mht. rutineprægede dage og kan håndtere en vis grad af uforudsigelighed og kaos.
- I stand til at bevare samarbejdsrelationer til målgruppe, kolleger og samarbejdspartnere.
- Ansvarsbevidst, fleksibel og på samme tid både selvstændig og teamorienteret.
Vi tilbyder:
- Et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, fællesskab, faglig sparring og supervision.
- En arbejdsplads med mulighed for at sætte eget præg på den pædagogiske praksis.
- Mulighed for og støtte i faglig udvikling i gennem dit arbejdsliv.
Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der hvert år hjælper 3.600 mennesker i socialt udsatte positioner. Mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet, som ønsker at tage et medansvar for at komme videre.
Gennem undervisning, arbejdsfællesskaber og rådgivning, støtter vi vores elever i at aktivere, opbygge og udvikle deres personlige ressourcer, kompetencer og selvværd. Vi arbejder med omtanke for både mennesker og miljø. Bæredygtighed, genbrug og upcycling er centrale værdier i vores organisation.
Ansættelsesforhold mv.
Ansættelsen er med tiltrædelse den 1. marts 2026 og stillingen er i gennemsnit 37 timer ugentlig.
Arbejdstiden er i et 2 ugers rul med en fast makker. En uges dagarbejde (08-16) og en uges aftenarbejde (13-21). Fri hver 4. fredag og i weekender. Tirsdage afsat til møder, supervision, undervisning og opsøgende arbejde.
Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på Det Statslige Område (OAO-S), samt Organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole (SL).
Kontakt og ansøgning
Læs mere på www.kofoedsskole.dk om Kofoeds Skole og Naapiffik. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Buntzen Vejlemand på 41 73 30 34. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 41 73 32 69.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag d. 21. januar 2026.
Ansøgning
Din ansøgning med cv sendes via statens e-rekrutteringssystem – Tryk på ”søg stillingen”.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 18. januar 2026
Lokation: Holmbladsgade 120
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kofoeds Skole
På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp, kalder vi det.
