Sygeplejerske eller SOSU-assistent til aftenvagtlaget i Risskov
Aarhus Kommune
SOSU-assistent eller sygeplejerske til aftenvagt – Team Risskov
Ønsker du at bringe din faglighed i spil i en meningsfuld hverdag, hvor borgerens trivsel, rehabilitering og kvalitet i opgaveløsningen er i fokus?
Vi søger en engageret og ansvarlig social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til Team Risskov.
Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med høj faglighed, hvor der er fokus på sammenhængende borgerforløb, udvikling og et godt arbejdsmiljø. Både nyuddannede og erfarne ansøgere er velkomne til at søge, og du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Vi gør opmærksom på at stillingen ligger inden for det døgndækkende område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagten.
Om jobbet
Som medarbejder i Team Risskov får du en varieret hverdag, hvor du varetager sygeplejefaglige opgaver, pleje, omsorg og rehabilitering. Du arbejder forebyggende med fokus på borgernes rehabilitering, samtidig med at du træder til med pleje og omsorg, når borgerne har behov.
Hverdagen er dynamisk og kræver både faglighed, overblik og evnen til at tilpasse indsatsen til den enkelte borger. Samtidig får du mulighed for at tage ansvar, arbejde selvstændigt og indgå i tæt faglig sparring med dine kollegaer.
Om teamet i Risskov
I Team Risskov bliver du en del af et velfungerende fællesskab, hvor faglighed, omsorg og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi har en åben og respektfuld kultur med højt til loftet, hvor samarbejde, sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Forskellighed ses som en styrke og alle bidrager aktivt til et trygt og professionelt arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra princippet om frihed under ansvar og giver plads til faglig udvikling, nysgerrighed og nye idéer. Den enkelte medarbejder har medansvar og medindflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og vi lægger vægt på kvalitet, sammenhæng og respekt i mødet med borgerne.
Samtidig prioriterer vi trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv, så man går hjem med energi og overskud.
I Risskov er vi mennesker, der arbejder med mennesker – med engagement, ordentlighed og et fælles ansvar for både borgere og kollegaer.
Alle i vores team er lige vigtige – vi har forskellige ansvar og roller- men samme værdi i forhold til en god kvalitet i opgaveløsningen.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
- Har erfaring med eller lyst til at lære CURA og anvende dokumentation aktivt i hverdagen
- Kan varetage sygeplejefaglige opgaver og bidrage til borgernes individuelle pleje- og behandlingsforløb
- Arbejder forebyggende med fokus på borgernes rehabilitering
- Kan håndtere en hverdag med varierende opgaver og skiftende prioriteringer
- Kommunikerer åbent og respektfuldt med borgere, pårørende og kollegaer
- Er nysgerrig på brugen af velfærdsteknologiske løsninger
- Arbejder selvstændigt, men værdsætter samarbejde og faglig sparring
- Har fokus på høj kvalitet og grundig dokumentation
- Møder andre med empati, ordentlighed og et positivt mindset
Derfor skal du vælge os
Hos Team Risskov får du en arbejdsplads med engagerede og omsorgsfulde kollegaer, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med plads til både professionalisme og arbejdsglæde og tilbyder sociale aktiviteter som fællesspisning, julefrokost og deltagelse i arrangementer som DHL-løb.
Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job med mange udfordringer, stor grad af handlefrihed og mulighed for at gøre en reel forskel for borgerne – hver dag.
En god og tryg start
Vi går op i, at du får en grundig oplæring og introduktion, så du føler dig tryg og klædt på til dine opgaver fra starten. Du bliver mødt med støtte og vejledning og der bliver lagt vægt på, at du får et solidt fundament for at kunne udføre både sygeplejefaglige, pleje- og rehabiliteringsopgaver med sikkerhed og faglighed.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt eller efter aftale
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Seija Daugaard på tlf.41872120 og mail
Eller viceleder Nathasja Bliksted på tlf.20223560
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d.16/01-2026
Vi indkalder løbende til samtaler
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Hj.pl. Risskov
Ansøgningsfrist: 16 January 2026
Placering: Hørgårdsvej 17, 8240, Risskov, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
