Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper fortrinsvis i aftenvagt, plejehjemmet Trøjborg, Aarhus kommune
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en fortrinsvis aftenvagtsstilling på plejehjemmet Trøjborg. Opstart snarest mulig ellers senest d. 1.3.26 Timeantal ligger på 37 timer. Der er tale om fastansættelses stilling.
Samtalerne vil blive afholdt løbende.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Din profil:
Motiveres du af høj faglig standard, en afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på beboerne? Elsker du at være i et godt arbejdsmiljø, hvor vi griner og interesserer os for hinanden, så er stillingen måske noget for dig.
Derfor skal du vælge os:
Ønsker du at arbejde et sted, hvor du kan være stolt af at anbefale det til dine nærmeste?
Før du tager det næste skridt, vil vi gerne give dig nogle gode grunde til at overveje en stilling hos os på plejehjemmet Trøjborg. Her er fem af de vigtigste:
- Du får kollegaer, der hjælper og løfter i flok.
- Tæt samarbejde med vores ledelse
- Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med mulighed for at udvikle dine kompetencer
- Du får mulighed for at opnå kendskab til borgerne gennem nærvær
- Du bliver en del af et udviklingsorienteret team
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller senest d. 1.3.26
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som social- og sundhedsassistent eller som social- og sundhedshjælper.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Kunne du have lyst til at høre mere om arbejdet på plejehjemmet Trøjborg så kontakt viceforstander Christina Opolzer på 41588877
Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 20.1.26
Vi forventer at afvikle jobsamtaler senest d. 30.1.26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Trøjborg
Ansøgningsfrist: 20 January 2026
Placering: Kirkegårdsvej 53, 8000, Aarhus C, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
