Gruppeleder til Hjemmeplejen i Rødding
Vejen Kommune
Vil du være med til at forme fremtidens hjemmepleje?
Har du flair for ledelse, kan sætte retning og skabe mening, så er du måske vores nye gruppeleder i Hjemmeplejen Rødding.
Vi søger en engageret leder til en spændende stilling, hvor du får ansvar for 35 medarbejdere. Din opgave bliver at stå i spidsen for trivsel, godt arbejdsmiljø og faglig udvikling – og samtidig være med til at implementere den nye ældrelov. Det giver dig en unik mulighed for at præge den Vejen’ske model for fremtidens hjemmepleje.
Om jobbet
Som gruppeleder får du en central rolle i udviklingen af hjemmeplejen. Du bliver en del af et stærkt lederteam med fire lederkolleger og en områdeleder, hvor vi arbejder tæt sammen om fælles opgaveløsning – og giver plads til, at du kan sætte dit præg på Rødding-området.
Du får mulighed for at arbejde med spændende projekter inden for bl.a. velfærdsteknologi, kompetenceudvikling og tværfaglige indsatser. Hos os er der højt til loftet og plads til nye ideer, der understøtter borgernes mulighed for et selvstændigt og aktivt liv.
Vi tilbyder
- En lederstilling med stor indflydelse og udviklingsmuligheder
- Et stærkt lederteam med fokus på samarbejde og sparring
- En arbejdsplads med engagerede medarbejdere og godt kollegaskab
- Mulighed for lederuddannelse på diplomniveau, hvis du ikke allerede har det
- Mulighed for ansættelse af vagtplanlægger og faglig koordinator
Vi søger en gruppeleder, der:
- Har lyst til at sætte retning og praktisere nærværende ledelse
- Arbejder anerkendende og tillidsbaseret
- Har en sundhedsfaglig uddannelse og lederuddannelse på diplomniveau – eller ønsker at tage den
- Har kendskab til hjemmeplejen og kan sætte faglig retning
- Har gode IT-kompetencer, struktur og overblik
Praktisk info
Hjemmeplejen i Rødding har lokaler på Plejecenter Enghaven. Personalegruppen består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever og afløsere. Du får støtte af disponator, administrativ medarbejder og midlertidig faglig koordinator.
Stillingen er på 37 timer og ledig fra 1. marts 2026. Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til Områdeleder Bettina Rimdal Tlf. 30 17 04 48 mail: . Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Ansøgningsfrist d. 25.januar 2026. Ansættelsessamtaler d. 29. januar 2026 fra kl. 12.30.
Afdeling: Hjemmeplejen Rødding
Ansøgningsfrist: 25 January 2026
Placering: Rødding Engvej 3, 6630 Rødding, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejen Kommune
Vores mission er at være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammerne og mulighederne for trivsel, kvalitet og vækst.
