SSH til udekørende natte & aftenvagt – hver vagt gør en forskel
Lolland Kommune
Er du en ægte natteravn med hjertet på rette sted? Trives du i stilheden om natten, når byen sover – men hvor dine indsatser gør en verden til forskel? Så er det måske netop dig, vi leder efter!
Stillingen er på 28 - 32 timer/pr. uge. - ønskes besat senest 1. marts 2026.
Om jobbet
Som udekørende nattevagt i Team Maribo bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team bestående af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere med bred erfaring. Her er ingen vagter ens, og du får lov at bruge dine kompetencer bredt.
Du arbejder selvstændigt – men aldrig alene og vi løfter i flok. Du bliver selvfølgelig grundigt oplært, så du føler dig tryg i dine opgaver.
Vi er en arbejdsplads med høj faglig stolthed, og vores tilgang er rehabiliterende og respektfuld, vores arbejde foregår i tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejersker og læger mm. Vi tager både borgerne og hinanden alvorligt – men glemmer aldrig at grine sammen!
I Team Maribo, sørger vores planlægger for at tilrettelægge dagen i samspil med dig og dine kollegaer. Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed.
Vi tilbyder
- Base i Maribo samt dygtige og engagerede kolleger.
- Relevant oplæring og uddannelse.
- Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
- En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads, hvor en positiv indstilling vægtes højt.
- Godt humør, gode grin og masser frisk luft.
- Mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.
- Faglig stolthed, udvikling og videndeling.
- En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
Vi forventer, at du
- Er uddannet Social- og sundhedshjælper.
- Er fagligt velfunderet.
- Er ansvarsbevidst.
- Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt.
- Er fortrolig med elektronisk journalføring.
- Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang.
- Er mødestabil, fleksibel og positiv.
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
- Har gyldigt førerbevis til bil.
Du må gerne være nyuddannet - vi tilbyder en god introduktion!
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til teamleder Camilla Hladka Jensen på tlf: 23 23 99 68.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 28 - 32 timer/pr. uge.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 23. januar 2026.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest, på den person der tilbydes stillingen.
Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
23. januar 2026
Tiltrædelse:
1. marts 2026
Afdeling:
Team Maribo
Ansættelsesforhold:
Deltid
Ansættelsesvilkår:
Deltid
Kontakt:
Camilla Hladka Jensen
Tlf.: 23 23 99 68
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lolland Kommune
Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.
