SSA til udekørende på Kildemarkscentret søges

Næstved Kommune



Fra årsskiftet mangler vi en SSA. Selvom vi allerede er mange engagerede, dygtige, kreative og positive medarbejdere, så mangler vi dig.

Søger du nye udfordringer, ønsker du at tage udgangspunkt i borgernes individuelle behov og er tværfaglighed lige dig, så læs med her.

Hos os: Er alle en vigtig del af en arbejdsplads og et team, hvor der er fokus på faglig sparring og vidensdeling mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter, elever, studerende og planlæggere.

Vi har individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, hvor du har mulighed for at få alle din kompetencer i spil, både somatiske og psykosociale.

Vi har en nærværende og tydelig ledelse, der ønsker at støtte og fremme din faglige udvikling og sikre balance mellem arbejdsliv, kompetencer og ressourcer

Om dig: Du har en uddannelse som SSA og har lyst til at anvende din faglighed og mod på at udvikle dig. Du vil og kan bidrage med et højt fagligt og professionelt niveau. Du fokuserer på løsninger og muligheder og du trives med arbejdsopgaver, der udføres i borgerens hjem. Du har lyst til et nærværende arbejde, hvor du giver meget af dig selv, men også får meget retur, og ser samarbejde på tværs med borger, kollegaer, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse hurtigst muligt - efter aftale.

Arbejdstid pr uge 37 timer, kan evt. forhandles

Vil du vide mere om Distrikt SYD og Næstved Kommune, så kig på www.distrikt-syd.dk eller www.naestved.dk
Du er også velkommen til at kontakte teamleder Karina Werngreen på telefon 2343 4365 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist tirsdag 20. januar 2026

Samtaler forventes tirsdag 27.januar.26 eller onsdag 28. januar 26

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vi er godt i gang med at fuldende en fusionsproces af 2 store distrikter, så organisationen nu, blandt meget andet, består af 750 medarbejdere, der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp, med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.

Vi er i fuld gang med at implementere ”Vi ses i morgen”, hvor målet er at arbejde i små teams, tæt på en mindre gruppe af borgere.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: Distrikt SydØst

Ansøgningsfrist: 20 January 2026

Placering: Kildemarksvej 124, 4700, Næstved


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!