Fast vikar til stilling i Ringsted
BPA Formidlingen
Fast vikar til aktiv mand i 50´erne med sclerose bosiddende i Ringsted.
Søger du nye græsgange, måske prøve kræfter med et nyt fag? Jeg tror det er lige hvad du søger, hvis du har lyst til at lære og er rimelig lærenem. Jeg er temmelig tålmodig, og giver plads til at fejle. Samtidig vil du træde ind i et rigtig godt team, hvor alle hjælper hinanden. Det betyder at vi hjælper hinanden ved sygdom, og hvis nogen skal bytte vagter. Jeg forventer selvfølgelig at du udviser samme fleksibilitet, så at alt køre godt. Derfor kan man se frem til de to årlige personalemøder, samt en dejlig årlig sommerfest og en julehygge, efter mødet.
Som fakta er en dagvagt på 16 timer, fra 7.00-23.00, mens nattevagten er på 8 timer, fra 23.00-07.00 og er vågen nattevagt. Selvom 16 timer kan synes som utrolig lang tid, har tiden det med at gå hurtigt, når du først er kommet ind i rutinen.
Jeg er 51 år, 80 kg, med hustru, en stor søn og bor i eget hus. Sclerosen har været min følgesvend igennem 24 år og gør at jeg nu sidder i en elektrisk kørestol. Du kommer til at styre den, for jeg kan ikke bruge mine arme eller ben. Hovedet fejler heldigvis ikke noget, selvom stemmen til tider kan være dårlig. Så ja, der vil være personlig pleje, men det er hvad det er. Ellers er det rigtig varieret, lige fra gåture i skove, biograf og koncerter eller bare hyggesnak. Længere ture kræver at du kan køre vores store handicapbil, men den er heldigvigvis nem at lære at køre.
Men generalt kan man sige, at jeg er typen der kan lide aktivitet, så du er nødt til at være den som kan aktivere mig. Kræfterne er sparsomme, men som den drengerøv jeg er, kan det være alt.
Håber vi ses til en yderligere snak.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: BPA Formidlingen
BPA- Formidlingen rekrutterer og formidler hjælpere til fysisk handicappede. Teamet bag BPA-formidlingen har mere end 20 års erfaring indenfor handicapbranchen, og arbejder med respekt og forståelse for det enkelte menneske. Vi tilbyder individulle løsninger med fokus på borgerens ønsker og behov.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
