Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt i Den Sociale Hjemmepleje
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist: 20.01.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Vil du gøre en forskel for Københavns mest udsatte borgere? Ønsker du et job, hvor du hver dag kan mærke, at du skaber stabilitet, håb og udvikling for mennesker, der har allermest brug for det? Så bliv en del af Den Sociale Hjemmepleje i Københavns Kommune.
Den Sociale Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt.
Hvem er vi?
Vi arbejder med borgere mellem 18 og 65 år, som ofte har komplekse psykiske, fysiske og sociale udfordringer – nogle også med misbrug. Borgerne har brug for stabilitet, kontinuitet og sammenhæng i den hjælp, de får.
Derfor arbejder Den Sociale Hjemmepleje i faste tværfaglige teams, som sikrer, at borgerne møder de samme medarbejdere og får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Som medarbejder bliver du en del af et miljø, hvor
- du samarbejder tæt med de samme kolleger om de samme borgere
- forskellige fagligheder bringes i spil i hverdagen
- sparring og fælles ansvar er en naturlig del af arbejdet
- du får overblik og støtte i dit team
Hvordan arbejder vi i hverdagen? – fælles retning og overblik
Der holdes daglige tavlemøder og ugentlige tværfaglige møder om teamets borgere, hvor borgerens behov for hjælp og udfordringer drøftes og planlægges.
På vores store skærm gennemgår vi dagens borgere og indsatser, så vi sammen kan vende
- ændringer i borgernes behov
- hvad, der skal justeres
- hvem, der gør hvad
- observationer fra gårsdagens arbejde
Det giver både fælles retning, klar prioritering og et stærkt samarbejde i teamet.
Sygeplejen som en naturlig del af teamet
Sygeplejen og visitator er en integreret og fast del af vores tværfaglige teams. Det betyder, at du hver dag har mulighed for at sparre tæt.
Du får adgang til opdateret faglig viden og bliver klædt på til at håndtere komplekse situationer med støtte.
Derfor skal du vælge os – du får
- et meningsfuldt job, hvor du gør en tydelig forskel
- faste teams – stabilitet for borgerne og stærkt sammenhold for dig
- tværfagligt samarbejde med både SOSU’er og sygeplejersker
- daglige tavlemøder, der giver struktur og overblik
- fokus på trivsel, nærvær og arbejdsglæde
- grundig introduktion og mentorordning
- gode muligheder for faglig udvikling
Vi søger dig, som er
- uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent eller dig, som har erfaring med området og målgruppen
- tryg ved at arbejde med borgere med psykiske og sociale udfordringer
- rolig, empatisk og løsningsorienteret
- i stand til at cykle i dit arbejde
- god til at samarbejde og dele viden
Ansættelsesvilkår
Løn og vilkår følger gældende FOA-overenskomst, og der indhentes straffe- og børneattest samt referencer.
Stillingerne er placeret i Center Syd på Enghavevej 82C, 2. sal. Arbejdstiden er dagvagt fra kl. 7.30-15.30 med arbejde hver 4. weekend.
Tiltrædelse er den 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om jobbet og hverdagen i Den Sociale Hjemmepleje Center Syd Enghavevej. Ring til enhedsleder Charlotte Solveig Bøttger på 20 21 38 86 eller Camilla Lindhard Pedersen på 21 44 21 52.
Søg via linket senest tirsdag den 20. januar 2026
Vi afholder samtaler den 26. januar 2026.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
