Er du nysgerrig, visionær og social- og sundhedsassistent? Søger du et meningsfuldt arbejde? Så er det dig vi mangler til vores botilbud for mennesker
Region Syddanmark
Vi modtager forventeligt nye borgere og har brug for 2 Social- og sundhedsassistenter.
- Vi ønsker os nyuddannede og erfarne social- og sundhedsassistenter, som er klar til at udspille deres faglighed i tværprofessionelt samarbejde med borgere og kollegaer
- Vi ønsker os visionære social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores specialiserede tilbud
- Vi ønsker os social- og sundhedsassistenter, som tager ansvar og er aktive i forhold til vores fælles arbejdsmiljø og vores arbejdsfællesskab
De gode grunde til at søge job hos os:
- Hos os får du gode kolleger, der vægter et trygt og åbent samarbejde på tværs af faggrupper
- Vi har en ambitiøs kompetenceudviklingsplan – se den her: https://recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=eef0b4b5-0e1f-4c20-8560-9442a93d9ed3&cid=198
- Et spændende fælles speciale, med borgernes trivsel i fokus
- Rum og plads til at udføre det faglige arbejde, sammen med kolleger som brænder for faget.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling og læring.
- Hos os er dit fag og dine kompetencer sat i spil direkte ind i samvær og samarbejde med den enkelte borger i borgerens hjem og hverdagsliv.
Vores kerneopgave:
”At borgerne på Kingstrup oplever så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt ”.
Konkret for disse stillinger vil opgaven være at yde støtte, samvær og hjælp i alle hverdagslivets facetter og gøremål, sammen med borgeren i borgerens eget hjem.
I den ene enhed varetager du tilbud til 6 borgere, som har brug for én til én støtte i vågne timer.
I den anden enhed varetager du tilbud til 12 borgere med aftalebaseret støtte fordelt over dagen.
Hvem er vi?
Kingstrup er en afdeling af Socialcenter Lillebælt. Kingstrup er beliggende i skønne omgivelser i Gelsted på Fyn og er et specialiseret regionalt botilbud for 22 borgere med erhvervet hjerneskade. Målgruppens primære udfordringer er kognitive og perceptuelle følgevirkninger efter en senhjerneskade, dog vil der være elementer af personlig pleje og fysisk hjælp.
I den arbejdsfællesskabet omkring borgernes tilbud er vi lige nu ca. 65 medarbejdere, to faglige ledere og to afdelingsledere. Vi er et Kingstrup, men er organiseret i to samarbejdsenheder og et samværs- og aktivitetstilbud, hvor de tværfaglige teams primært er sammensat af socialpædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
Vi har regelmæssig fag- og personalesupervision.
Vi har etableret aftaler om uddannelse med Hammel Neurocenters Uddannelsesafdeling for vores Neuropædagogiske uddannelsesprogram.
Vi har et erfarent og stærkt TRIO- og arbejdsmiljøsamarbejde, som altid har fokus på det gode arbejdsmiljø og de bedste arbejdsforhold.
Læs mere på link nedenfor og se vores rekrutteringsvideo (Job med mening på Kingstrup):
Kingstrup (socialcenterlillebaelt.dk)
Arbejdstider og ansættelse:
Hos os vil du have skiftende arbejdstider dag og aften, samt hver anden weekend.
Vi har brug for, at du har kørekort til personbil til ledsagelse af vores borgere.
I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge en af stillingerne og du ønsker en deltidsstilling, skal du skrive dette i din ansøgning.
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Yderligere informationer gives gerne:
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Maibritt Kibsgaard i tidsrummet kl. 08 - 09 på hverdage. Tlf.: 24 96 56 16
Ansøgningsfrist: Den 21. januar 2026. Når vi modtager din ansøgning, kan du forvente, at vi kontakter dig telefonisk for nærmere aftale
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 5, 2026.
Tiltrædelse: Den 1. marts 2026 eller efter aftale.
Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.
Afdeling: Socialcenter Lillebælt, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Arbejdssted: Gelsted
Ansøgningsfrist: 21-01-2026
Ansøgningsfrist: d. 21. januar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.