Stedfortræder for leder ved Søkilden

Ærø Kommune



Spændende mulighed for at kombinere sundhedsfaglighed, ledelse og personlig udvikling på skønne Ærø

Søkilden søger en stedfortræder, der med sin sundhedsfaglige baggrund kan træde ind i ledelsesopgaver og sikre kvalitet, trivsel og udvikling.

Hvem er vi?
Søkilden er et kommunalt plejecenter på Ærø med 31 boliger, hvoraf nogle er særligt indrettet til borgere med demens. Her møder vi hverdagens udfordringer med faglighed, nærvær og en tro på, at livskvalitet kan skabes i små øjeblikke. Vi ser mennesket bag sygdommen og arbejder med at bevare identitet, rytmer og interesser, så beboerne kan føle sig hjemme og trygge. Som medarbejder bliver du en del af et fællesskab, hvor omsorg handler om mere end pleje: det er at skabe ro, dele stjernestunder og finde nye veje til livsglæde. I rollen som stedfortræder tager du samtidig del i ledelsesopgaver i tæt dialog med lederen og balancerer mellem nærvær i hverdagen og ansvar for kolleger og drift.

Om stillingen
Timerne i stillingen som stedfortræder er som udgangspunkt fordelt med 17 timer ugentligt til stedfortræderfunktionen, mens den resterende arbejdstid varetages i en sundhedsfaglig funktion, fx som sygeplejerske, fysio/ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent. Når lederen har ferie, er på uddannelse eller af andre årsager ikke er til stede, udvides stedfortræderrollen til fuld tid, og du varetager de nødvendige personaleledelsesopgaver. Derudover får du, i tæt dialog med lederen, tildelt egne ledelsesopgaver, som du har ansvar for at planlægge og følge til dørs.

Som stedfortræder vil du:

  • Påtage dig delegerede ledelsesopgaver under lederens fravær, herunder opfølgning på sygemeldinger og sikring af vagtplanlægning, og derigennem sikre daglig drift i ledernes fraværsperioder.
  • Varetage egne ledelsesopgaver, som planlægges i tæt dialog med lederen.
  • Understøtte praksisnær faglig udvikling af medarbejdere og bidrage til at sikre høj faglig kvalitet i plejen.
  • Fremme det tværfaglige samarbejde og styrke samarbejdet med det udekørende område samt Sundhed og Forebyggelse.
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver i den daglige pleje og indgå som en aktiv del af omsorgen for beboerne.

Vi søger dig, der

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse.
  • Har lyst til at kombinere din sundhedsfaglighed med ledelsesopgaver.
  • Er samarbejdsorienteret og kan skabe gode relationer til både medarbejdere, pårørende og borgere.
  • Har blik for kvalitet, udvikling og trivsel i hverdagen.

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret stilling med ansvar og indflydelse.
  • Mulighed for at udvikle både sundhedsfaglige-, ledelsesmæssige og personlige kompetencer.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, kvalitet og helhedspleje.
  • Tæt sparring med plejecenterlederen.

Løn gives efter overenskomsten for din sundhedsfaglige stilling med et tillæg for stedfortræderfunktionen.

Hvis stillingen har fanget din interesse, så send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 03. februar 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 8. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at der forud for ansættelsen indhentes straffeattest.

Ansættelsen er fra den 01. marts 2026 eller snarest herefter

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder på Søkilden Lissi Anneberg på telefon 63 52 55 21 eller mail .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ærø Kommune
Med cirka 700 medarbejder er Ærø Kommune Ærøs største arbejdsplads midt i det Sydfynske Øhav. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et trygt og bæredygtigt lokalsamfund.

Vi står på værdierne: sammen kan vi mere, mod til udvikling og et åbent miljø. Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling, samtidig med, at vi lægger vægt på fleksibilitet og en god stemning på arbejdspladsen. Vi tror på, at det er sådan, at vi sammen skaber de bedste løsninger - for både borgere og medarbejdere.

Ansøgningsfrist: d. 3. februar 2026

Afdeling: Statene 2 5970 Ærøskøbing


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 03.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!