Pædagogisk leder til Vuggestuen Jørgen Berthelsens Vej søges.
Aalborg Kommune
Dagtilbud Nørresundby søger pædagogisk leder til nystartet Vuggestue.
Kan du lede med hjernen og hjertet? Kan du sætte retning og skabe følgeskab – i en hverdag fyldt med børn, relationer og pædagogik? Så er det dig, vi leder efter.
Lidt om jobbet
Vuggestuen Jørgen Berthelsens vej er en ny vuggestue til 60 vuggestuebørn, som skal stå færdig med udgangen af 2026. Vi er startet op med en 20-børns vuggestuepavillon på Skansevej 88 B, 9400 Nørresundby. Vi søger en pædagogisk leder, som vil være med i etablering og udvikling af vuggestuen både nu og i tiden efter at vi er flyttet i den nye institution.
Vuggestuen Jørgen Berthelsens vej er en ud af 13 institutioner i Dagtilbud Nørresundby.
Den midlertidige vuggestue er normeret til 20 vuggestuebørn i alderen 0 – 3 år. Der er 7 medarbejdere fordelt på pædagoger, pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere, en kostfaglig eneansvarlig samt pædagogisk leder. Når bygningen står færdig med udgangen af 2026 opnormerer vi i børnetal og ansætter flere kolleger.
ICDP vil være den pædagogiske metode og tilgang, som vi anvender i mødet med børnene og med hinanden. Vil du være med til at skabe de gode rammer, hvor det er godt at være barn og bidrage til det gode fællesskab om vores nye vuggestue, så læs videre her:
Hvem er du?
Som leder er du både den, der tager ansvar for den faglige retning og udvikling, og den der støtter op om børns trivsel. Du er tæt på personalet, og din hverdag spænder vidt – fra strategisk ledelse til nærværende sparring og deltagelse i hverdagen. Vi ønsker en leder, der kan omsætte visioner til praksis og sammen med os sætte en tydelig pædagogisk retning.
Du har en pædagogisk grunduddannelse og erfaring med ledelse. Du brænder for at arbejde med børn i alderen 0-3 år. Du har blik for både relationer og retning – og du kan kommunikere tydeligt og motiverende.
Du trives i et fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode, og hvor du gerne tager ansvar og går forrest når vi udvikler vores praksis. Du er ambitiøs på børnenes, medarbejdernes og institutionens vegne – og du har lyst til at tage del i livet i og omkring huset. De er en leder der kan se dig selv i praksis med børnene.
Din opgave
- Være den samlende og daglige leder af vuggestuen daginstitutionen
- Gå forrest i arbejdet med at sikre høj pædagogisk kvalitet med afsæt i den styrkede læreplan, Stærke Fællesskaber, Dagtilbuddets strategiske udviklingsplan samt ICDP, Nest og Aalborg Kommunes kvalitetsmarkører.
- Understøtte et sundt og involverende arbejdsmiljø for medarbejderne
- Videreudvikle et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre og forældreråd
- Varetage den daglige administrative drift af daginstitutionen
- Samarbejde med personalet om at sætte den strategiske retning for en helt ny institution
- Samarbejde med personalet om at indrette en ny institution og skabe gode læringsmiljøer for børnene.
Din udvikling og trivsel
Som pædagogisk leder i Dagtilbud Nørresundby bliver du en del af et stærkt og tæt ledelsesteam. Du får både individuel sparring med dagtilbudslederen og bliver en del af et velfungerende Lederteam og ledernetværk sammen med ledere fra resten af dagtilbuddet.
Ingen er bedst alene, derfor deler vi erfaringer og prioriterer tid til sparring om udfordringer og løsninger i såvel hverdagen som i de mere strategiske sammenhænge.
I dit nye lederjob får du mulighed for kompetenceudvikling og lederudvikling i et tæt samarbejde med dagtilbudslederen.
Vi vil forberede en grundig onboarding, så vi får dig godt ombord. Du vil bl.a. få en mentor i opstartsperioden.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr 1/3 2026. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Vil du høre mere, så ring gerne til dagtilbudsleder Janne Højslet Faurby på 25 20 04 50 og få en uforpligtende snak om stillingen.
Ansøgningsfristen er den 21/01-2026. Vi forventer at afholde samtaler den 27/1 2026
Arbejdsstedets adresse
Skansevej 88B
9400 Nørresundby
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Afdeling: Vuggestuen Jørgen Berthelsens Vej
Ansøgningsfrist: 21 January 2026
Placering: Skansevej 88B, 9400, Nørresundby, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
