Operationssygeplejerske med souscheffunktion til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde

Region Sjælland



Operationssygeplejerske med souscheffunktion
Anæstesi- og Operationsafsnittet, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Har du lyst til at tage næste skridt i din karriere og kombinere høj faglighed med ledelsesansvar? Brænder du for overblik, udvikling og samarbejde i en højt specialiseret operationskontekst? Så kan denne stilling være noget for dig.

Vi søger en erfaren og engageret operationssygeplejerske til en souscheffunktion på vores velfungerende operationsafsnit, hvor faglighed, udvikling og trivsel går hånd i hånd.

Om stillingen
Som souschef bliver du en central del af den daglige ledelse af operationsafsnittet. Du varetager uddelegerede ledelsesopgaver i tæt samarbejde med oversygeplejersken og har fokus på både drift, planlægning og udvikling.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Medansvar for drift og planlægning af operationsprogram og fremmødeplaner
  • Medansvar for planlægning og gennemførelse af kompetencekort for erfarne operationssygeplejersker
  • Medansvar for lønindberetning og administrative opgaver
  • Deltagelse i klinikken og/eller funktion som koordinator for operations- og anæstesiafsnittet efter behov
  • Medansvar for faglig udvikling – herunder planlægning af undervisning
  • Funktion som ansvarshavende i oversygeplejerskens fravær

Vi har et stærkt fokus på kompetenceudvikling og prioriterer en grundig og individuel introduktion, tilpasset din erfaring og faglige profil.

Hvem er vi?
På Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, arbejder vi tæt sammen om at skabe trygge og sammenhængende patientforløb – hver dag.
Her møder du et dynamisk afsnit med både elektiv og akut kirurgi, hvor teknologien og fagligheden er i front. Vi opererer inden for urologi, gynækologi-obstetrik, kar-, plastikkirurgi, mammae- og mikrokirurgi – og udfører avancerede indgreb med robotassisteret kirurgi og 3D-laparoskopi.

Du bliver en del af et stærkt team bestående af:

  • 38 sygeplejersker og 2 social - og sundhedsassistenter på centraloperationsafdelingen.
  • 21 sygeplejersker og 1 social - og sundhedsassistent i dagkirurgisk afdeling, som både varetager opvågning og operation.

Vi lægger vægt på samarbejde, fleksibilitet og en positiv tone – også når tempoet er højt.

Hvad tilbyder vi?

  • En vagtfri stilling på 37 timer ugentligt
  • Et dynamisk og fagligt stærkt afsnit med varierende arbejdsopgaver
  • Et velfungerende tværfagligt ledelsesnetværk med gode sparringsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og humor

Vi forventer, at du:

  • Er operationssygeplejerske med minimum 3 års klinisk erfaring
  • Har interesse for – og gerne erfaring med – ledelse
  • Tager medansvar for høj faglig kvalitet og kompetenceudvikling
  • Har stærke kommunikationskompetencer og trives i tværfagligt samarbejde
  • Er robust, imødekommende og skaber tillid i dit lederskab
  • Går forrest i et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab
  • Gerne har klinisk vejlederuddannelse (ikke et krav)

En afdeling i udvikling
I september 2027 fusioneres operationsgangene i Roskilde og Køge til én afdeling i det nye supersygehus i Køge. Og du vil få mulighed for at blive en del af denne spændende fusion og udviklingsrejse.

Du er meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak, rundvisning og en kop kaffe. Funktionsbeskrivelse kan fremsendes efter ønske.

Kontakt:
Navn: Janne Aukdal
Stilling: Oversygeplejerske
Email:
Telefon: 47 32 36 90

Ansøgningsfrist: 22. januar 2026
Samtaler afholdes: 28. januar 2026

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
048551

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
7. januar 2026

ANSØGNINGSFRIST
22. januar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!