P302 søger timelønnede afløsere - social- og sundhedsassistentelever!
Region Syddanmark
P302 ønsker at udvide sit korps af afløsere i afsnittet og søger derfor social- og sundhedsassistentelever.
Du får her en super fed mulighed for at lære mere om psykiatri på regionens eneste lukkede afsnit, hvor vi behandler patienter med alle diagnoser i alderen 18-70 år.
Vi kan tilbyde en ansættelse på max. 8 timer ugentligt, gennemsnitlig over 4 uger, svarende til 4 vagter af 8 timer. Derudover vil der være mulighed for ekstra vagter, f.eks. i ferieperioder.
Du vil blive lært grundigt op og du vil komme på 1-dags kursus i konflikthåndtering.
Så tøv ikke – grib muligheden for at dygtiggøre dig og tjene lidt penge ved siden af dit studie!
Hvad kræver det at være afløser hos os?
- Bestået psykiatri praktik
- Lyst til at lære og udvikle dig
- Lyst til at indgå i en dygtig personalegruppe hvor faglighed, samarbejde og positivitet er i fokus
Er du interesseret i stillingen eller har du spørgsmål:
Så er du velkommen til at kontakte stedfortræder Christian Nedergaard på telefon: 24499330 eller oversygeplejerske Lotte på mail:
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Bliver du i tvivl om hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Psykiatrisk afd. Odense er en røgfri matrikel.
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: d. 1. maj 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.