Plejehjemsleder til Uttrupgård, Aalborg Kommune
Aalborg Kommune
Brænder du for faglighed og samarbejde, og er du samtidig god til at motivere og sætte retning? Da den nuværende plejehjemsleder har valgt at gå på pension, har vi lige nu en attraktiv lederstilling på plejehjemmet Uttrupgård.
Uttrupgård
Plejehjemmet Uttrupgård ligger i Nørresundby nær centrum, og er et ældre, hyggeligt plejehjem med ånd og sjæl. Det blev renoveret i 1996 og rummer 39 boliger fordelt på 5 etager.
På Uttrupgård er der fokus på at inddrage beboere og pårørende i en daglig dialog. Vi lægger vægt på at få viden om beboerens liv, vaner og personlighed, så vi kan lære ham eller hende godt at kende og yde den bedste pleje og omsorg.
Uttrupgård er et velfungerende hus med mange forskellige samarbejdspartnere. Det har stor betydning i hverdagen. De frivillige og pårørende deltager også i aktiviteterne i huset, herunder arrangementer og fester ifm. fejring af årets højtider. Hver fjerde uge afholder vi gudstjeneste med en præst fra Nørre Uttrup Kirke.
Som plejehjemsleder bliver du en del af et ledelsesteam sammen med assisterende leder, som varetager en stor del af den daglige drift, herunder elevansvar, vagtplanlægning og andre administrative opgaver. På Uttrupgård værner vi om det gode arbejdsmiljø. Der er en lav personaleomsætning og derfor en stabil og erfaren medarbejdergruppe. Du bliver leder af en selvstændig, omstillingsparat og fagligt kompetent personalegruppe på cirka 37 medarbejdere, der alle bidrager til at understøtte og skabe en god hverdag for beboerne. Sammen tager vi ansvar for, at der er en god kultur i huset, hvor vi udviser respekt for den enkelte beboer og er gode rollemodeller for hinanden.
Som leder er en vigtig opgave at understøtte, at arbejdspladsen også fremadrettet har stærke arbejdsfællesskaber, en fælles kultur og et attraktivt arbejdsmiljø for hele personalegruppen i et tæt samarbejde med assisterende leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
Om plejeboligfunktionen og ledelsesfællesskaber
I Plejeboligfunktionen har vi fokus på ledelsesudvikling, og vi har fremadrettet behov for fortsat at sætte et stærkt lederhold. Derfor er der sat gang i en udviklingsproces, hvor du sammen med dine lederkollegaer er med til at sætte ledelses- og talentudvikling på dagsorden.
Vi har fokus på at understøtte læring på tværs og arbejder med at udvikle på vores mødestrukturer mhp. at sætte ledergruppens kompetencer i spil og udnytte læringspotentialer. Du skal være med til at styrke og udvikle vores ledelsesnetværk og -fællesskaber, så alle ledere har et attraktivt arbejdsmiljø og bliver understøttet i løsningen af kerneopgaven.
Du bliver en del af en stor organisation med gode muligheder for lederuddannelser, ledelsesfællesskaber, tværgående (leder)netværk på forvaltnings-, kommunalt og nationalt niveau. Du får tilknyttet en mentor til såvel faglig som ledelsesmæssig sparring.
Om dig
Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse eller en anden relevant uddannelse suppleret med stærke sundhedsfaglige kompetencer, så du kan være med til at understøtte den fagfaglige ledelse og det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at du ledelsesmæssigt forstår betydningen af og vægter at videreudvikle det tætte, tillidsfulde samarbejde i et ægte effektivt lederteam.
Du har et godt strategisk blik og er en dygtig personaleleder, der kan sætte fagligheder og kompetencer i spil og sikre involvering og transparens i beslutningsprocesser. Du skal have erfaring som leder og have et godt økonomisk indblik og en god styring.
Som person har du en god fornemmelse af din medarbejdergruppe og evnen til både at lytte og motivere. Du kan sætte retning og stå fast, når det er krævet, men også være åben over for forskelligheder og sætte dem i spil. I hverdagen er det vigtigt at finde løsninger gennem dialog og skabe gode relationer til de mange samarbejdspartnere og pårørende, som kommer i huset.
Om ansættelsen
Hvis du er interesseret, kan du få flere oplysninger hos plejeboligchef Susan Johanne Pedersen på tlf. nr. 25 20 34 70.
Funktionsbeskrivelse for plejehjemsledere i Aalborg Kommune kan rekvireres ved kontakt til Chefsekretær Camilla Holmgreen Madsen på tlf.: 99 31 34 86.
- 1 samtale afholdes den 27. januar 2026
- Hvis du går videre til anden samtalerunde, bliver du bedt om at udfylde en Garuda kompetenceprofil og indbudt til en personlig tilbagemeldingssamtale af én times varighed forud for anden samtale.
- Stillingen er med tiltrædelse senest den 1. april 2026
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Afdeling: Plejeboliger Uttrupgård
Ansøgningsfrist: 22 January 2026
Placering: Lerumbakken 1, 9400, Nørresundby, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
