SSA søges til alsidig stilling på Botilbud Hørhus
Roskilde Kommune
Bostedet Hørhus søger en faglig dygtig og fleksibel social- og sundhedsassistent til stilling på 32 timer i gennemsnit pr. uge. Stillingen er en kombination af sundhedsfaglige-, pædagogiske- og plejemæssige opgaver. Det er derfor vigtigt, at du finder det spændende at arbejde helhedsorienteret og at du har interesse i at samarbejde tæt med andre faggrupper. Du bliver tilknyttet et hus med seks beboere, og der udover bliver du en del af det sundhedsfaglige team sammen med andre assistenter og sygeplejerske på Hørhus.
Hørhus er et botilbud som er beliggende på Margrethehåbsvej 66-68 i Roskilde vest, med bus lige til døren. Beboerne på Hørhus er mennesker med varigt nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne. Beboerne er i aldersgruppen 18-58 år. Alle beboere er livsglade og nyder at udfordre livets muligheder. Alle har forskellige behov i forhold til hjælp og støtte. På Hørhus elsker vi stjernestunder, sjov og ballade.
Hørhus menneskesyn er at se vores beboere som ligeværdige mennesker, der har ret til et godt liv på egne betingelser. Hørhus er beboernes hjem, og vi arbejder målrettet med at give den enkelte beboer reelle valgmuligheder. Vi arbejder med rehabilitering, recovery og LA2. Vi har stort fokus på beboernes ønsker, håb og drømme. Kerneopgaven på Hørhus er at skabe livskvalitet og yde omsorg for den enkelte beboer.
Vi håber du kan nikke genkendende til nedenstående:
- du har et positivt menneskesyn, som er præget af respekt for forskelligheder
- du er afklaret omkring at arbejde med skiftende arbejdstider og i weekender og på helligdage
- du kan tilsidesætte egne behov og være koncentreret om både det plejemæssige og pædagogiske fokus
- du kan arbejde struktureret med mål og dokumentation
- du vil aktivt og konstruktivt indgå i løsningen af både plejemæssige og pædagogiske opgaver
- du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø hvor respekt, samarbejde og loyalitet er vigtige parametre
- du kan formulere og udtrykke dig professionelt og sikkert både mundtligt og skriftligt
- du formår at indgå i løsningen af mangeartede sundhedsfaglige opgaver for alle vores beboere
- du mestrer medicinhåndtering, opdatering i FMK og ad hoc sundhedsfaglige opgaver
Vi vil gerne tilbyde dig:
- arbejdstider skiftende ml. morgen og aftenvagter samt vagter hver anden weekend
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- en velfungerende arbejdsplads med høj moral og let til smil
- en arbejdsplads hvor faglighed og tværfaglighed er højt prioriteret
- stillingen er på 32 timer i gennemsnit pr. uge
- tilknytning til et sundhedsfagligt team med sygeplejerske og andre SSA'er
- en stilling hvor pædagogik og sundhedsopgaver følges tæt ad og skaber magi.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Lis Jørgensen på tlf. 4631 7286 på hverdage mellem kl. 9-9.30.
Tiltrædelse 1. marts 2026. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Se også Center for Handicaps hjemmeside på: https://handicap.roskilde.dk/da-dk/
Så hvis du er blevet nysgerrig på dette og har lyst til at være en del af Alletiders Hørhus, så send endelig en ansøgning til os, ansøgningsfristen er onsdag d. 21. januar 2026, kl. 8.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: d. 21. januar 2026
Afdeling: Margrethehåbsvej 68 4000 Roskilde
Lokation: Margrethehåbsvej 68, 4000 Roskilde
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
