IKT-konsulent med ekspertise i kommunikationshjælpemidler til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Vi har stadig travlt grundet øget sagsmængde og kolleger på barsel. Vi søger derfor endnu en gang en IKT-konsulent til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden
Om jobbet:
Vi søger en IKT-konsulent (32-37 timer) til Kommunikationscentret i Region Hovedstaden. Du bliver en del af et tværfagligt team, der hjælper børn, unge og voksne med kognitive og kommunikative udfordringer ved at finde og implementere de rette teknologiske løsninger, der kan understøtte deres kommunikationsmuligheder.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- Spændende opgaver og mulighed for udvikling
- En arbejdsplads med højt til loftet og godt samarbejde
Vi forventer
- Viden om kommunikationshjælpemidler og IT-løsninger
- Erfaring med rådgivning og dokumentation
- Relevant grunduddannelse inden for det specialpædagogiske område, sundhedsfaglige felt eller det logopædiske område
- Evne til at finde løsninger og samarbejde med borgere og fagfolk
- Lyst til at arbejde med børn og voksne
- Aktiv deltagelse i KC´s tværfaglige tilgang til borgerne
- Positiv og fleksibel tilgang
Arbejdsopgaver
- Indgå i IKT-teamet, sammen med 10 andre søde, sjove og meget engagerede IKT-konsulenter med rig mulighed for sparring og faglig udvikling.
- Rådgive og vejlede borgere, pårørende og personale
- Afprøve hjælpemidler på bosteder, i private hjem og på skoler.
- Samarbejde tæt med kommuner og andre fagpersoner
- Samarbejde på tværs af Kommunikationscentret og inddrage relevante kollegaer i opgaveløsningen
- I rækken af tilbud indgår også kontrakter med VISO om løsningen af særligt vanskelige komplekse enkeltsager
Om stillingen
- Ansættelse som konsulent på 32-37 timer pr. uge
- Lønindplacering efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Arbejdssted: Ballerup, men der må forventes arbejdsdage i Hellerup. Derudover leverer vi mange af vores forløb i borgernes hjem, på skoler, plejehjem mm.(opgaver kan forekomme i borgerens hjem, på plejehjem, kommunal genoptræning og på vores matrikel i Hellerup)
- Der vil være en introperiode, hvor du får tid til at fordybe dig i de forskellige hjælpemidler og komme med rundt sammen med dine nye kollegaer.
Om Kommunikationscentret
Kommunikationscentret er en takstfinansieret institution under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Vi yder specialrådgivning og undervisning til borgere med alvorlige tale-, kommunikations-, høre- og/eller synsvanskeligheder. Centret har ca. 100 medarbejdere fordelt på adresser i Ballerup og Hellerup.
Læs mere på: www.komcentret.dk
Vil du vide mere?
Kontakt:
- Leder af IKT-teamet Mia Wolf, tlf. 51 60 40 93
- Centerchef Julie Ystrøm, tlf. 23 26 48 64
Ansøgningsfrist: 31. januar 2026
Samtaler: Uge 9
Ansøgningsfrist: d. 31. januar 2026
Lokation: Den Sociale Virksomhed
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
