Planlægger i Hjemmeplejen - Team Maribo

Lolland Kommune



Arbejder du struktureret, har du blik for detaljen og lyst til at sikre en god dag for borgere og medarbejdere i Team Maribo, så er det måske dig, vi leder efter!Om Team Maribo
Dit mødested vil være midt i Maribo by, tæt på naturpark Maribo Søerne og kun få kilometers kørsel fra motorvejen.

Du bliver en del af et udekørende team midt i Maribo by med cirka 100 borgere. Vi er et team bestående af elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, dig som planlægger og en teamleder. Teamet dækker dag-, aften- og nattevagter, og vi vægter faglighed og godt arbejdsmiljø højt. Vi dækker både by og land.

Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Vi tror på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed. Vores arbejde foregår i tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejersker og læger, derfor afholdes der ugentlige borgerkonferencer samt tværfaglig sparring.Om stillingen
Vi søger en planlægger til en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Arbejdstiden ligger på hverdage – som planlægger har du fri om aftenen, i weekender og helligdage.De primære opgaver

  • Udarbejde og vedligeholde vagtplaner for medarbejdere i Team Maribo
  • Sikre bemanding ift normering, kompetencer og borgers behov
  • Håndtere sygdom- og ferieplanlægning samt løbende justere vagtplanerne
  • Indgå i tæt samarbejde med teamleder omkring daglig drift og kapacitetsstyring
  • Koordinere med øvrige planlæggere og samarbejdspartnere i kommunen
  • Varetage den daglige planlægning af opgaver relateret til personale og drift fx planlægning af ydelser i Nexus, planlægning af arbejdsdagen for kollegaer, faglig sparring med kollegaer, sikre kvaliteten i indsatserne, sikre en hensigtsmæssig planlægning mm
  • Understøtte en god kommunikation og arbejdskultur gennem tydelig formidling af planlægningsbeslutninger

Læs mere i Funktionsbeskrivelsen for planlægger (PDF).Personlige og faglige kompetencer

  • Du er Social og sundhedsassistent
  • Du er ansvarsbevidst
  • Du er fagligt velfunderet
  • Du har erfaring med vagtplanlægning – gerne fra ældreplejen eller lignende driftenhed
  • Du arbejder struktureret og har gode IT-kompetencer – kendskab til KMD Nexus & KMD Opus vagtplan
  • Du har overblik og evner at bevare roen når der skal findes hurtige løsninger
  • Du har gode samarbejdsevner og har en imødekommende tilgang til dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du er fleksibel og har lyst til at bidrage aktivt i et team med høj faglighed og højt engagement for borgerne
  • Du kan arbejde selvstændigt og er loyal

Vi tilbyder

  • Et meget fleksibelt team, som altid står klar til at hjælpe med vagtdækningen
  • Et godt og stabilt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for at præge udviklingen af planlægning og drift
  • En arbejdsplads hvor du bliver udfordret og hver dag aldrig bliver ens
  • En vigtig og central rolle i samspil med teamleder

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes pr. 1. april 2026 eller efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest, på den person der tilbydes stillingen.Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026.

Ansættelsesprocessen består af to samtalerunder.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til teamleder Camilla Hladka Jensen på tlf: 23 23 99 68.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:
15. februar 2026

Tiltrædelse:
1. april 2026

Afdeling:
Team Maribo

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Ansættelsesvilkår:
Fuldtid

Kontakt:
Camilla Hladka Jensen
23 23 99 68


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!