Social- og sundhedsassistenter til Helhedsplejen Skælskør

Slagelse Kommune



Oprettet
12.01.2026

Ansøgningsfrist
20.02.2026

Ansættelsesdato
01.03.2026

Ansættelsesforhold
37 timer

Arbejdssted
Slagelse Kommune Næstvedvej 15, 4230 Skælskør

Kontaktperson
Områdeleder Charlotte Bach 51 63 64 00

Send ansøgning I november 2025 reorganiserede vi Slagelse Kommunes Helhedspleje for at imødekomme den nye ældrelov. Det har skabt nye rammer for vores arbejde – og derfor søger vi nu flere engagerede og fagligt stærke social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at bidrage til sammenhængende, helhedsorienterede borgerforløb.

Er du stolt af din faglighed og motiveres du af tværfagligt samarbejde? Trives du i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor der løbende stilles krav til omstilling og faglige prioriteringer? Og ønsker du at være en del af en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og har fokus på trivsel, udvikling og et godt arbejdsmiljø?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Om stillingen
Du bliver tilknyttet Helhedsplejen med base i Skælskør og bliver en del af et mindre, tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeut, visitator, planlægger og områdeleder.
Sammen arbejder vi målrettet for at skabe sammenhængende og kvalificerede borgerforløb med fokus på rehabilitering, sundhed og trivsel.
Vi lægger vægt på, at du trives i arbejdet med mennesker, som befinder sig i livssituationer, hvor de har behov for både pleje og psykosocial støtte. Du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og møder borgere og kolleger med empati, nærvær og hjertevarme.

Arbejdspladsen
I Helhedsplejen Slagelse prioriterer vi trivsel, ligeværdighed og arbejdsglæde. Vi har en åben og respektfuld kultur, hvor både ledelse og medarbejdere bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vores arbejde tager udgangspunkt i Slagelse Kommunes værdier:
Modig – Tydelig – Kompetent – Med glæde
Faglig udvikling
Kompetenceudvikling og kontinuerlig læring er en naturlig del af hverdagen. Som medarbejder tilbydes du blandt andet

  • Kursus i mentalisering
  • Læringsforløb i forbindelse med implementeringen af Ny Ældrelov
  • Undervisning og faglig sparring hver 2. uge ved interne og eksterne undervisere
  • Mulighed for at arbejde med nye tiltag inden for velfærdsteknologi.

Vi tilbyder

  • et arbejde med rehabiliterende tilgang, hvor borgerens ressourcer og behov er i centrum
  • fokus på mentaliserende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger
  • en arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling og fleksibilitet
  • mulighed for indflydelse på egen vagtplan
  • et godt arbejdsmiljø med højt fagligt niveau og godt kollegialt samarbejde
  • meddindragende ledelse.

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet og har lyst til at bidrage aktivt til teamets opgaveløsning
  • kan arbejde selvstændigt og udviser ansvarlighed
  • ser dokumentation som en naturlig del af det daglige arbejde
  • har blik for borgerens samlede forløb og ressourcer
  • er positiv, samarbejdsvillig og løsningsorienteret
  • bidrager konstruktivt til arbejdsfællesskabet
  • kendskab til Nexus er en fordel, men ikke et krav

Praktiske oplysninger
Stillingen er på op til 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist

  • 20. februar 2026

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • Områdeleder Charlotte Bach på telefon 51 63 64 00 eller
  • Områdeleder Sabine Hoffmann på telefon 21 76 97 63.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!