Kildebo plejehjem søger Social og sundhedsassistenter
Guldborgsund Kommune
Ønsker du en professionel og attraktiv arbejdsplads?
Så søg et job på Kildebo plejehjem
Stillingens nøgleopgaver:
På Kildebo bor der 72 beboere fordelt på 4 afdelinger. Du vil blive tilknyttet en primærafdeling, og skal tage del i at hjælpe i de andre afdelinger ved behov.
Det daglige liv på Kildebo bygger på principper om gensidig respekt, trivsel og tryghed. Vi ønsker at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og interesser.
Nøgleopgaverne er fagligt forankret og handler om at støtte den enkelte beboer i at leve et selvstændigt liv med mest mulig livsglæde, inddrage beboerne i div. aktiviteter, indgå i et konstruktivt samarbejde med pårørende, samt medvirke til at dagen forløber i en rolig og tryg atmosfære.
Vi søger dig, der:- Er loyal og agerer professionelt i samarbejdet med beboere, kolleger, politikere og samarbejdspartnere
- Sikrer faglig sammenhæng og koordinering i forhold til de sundhedsfaglige opgaver, herunder højner borgersikkerheden
- Bidrager aktivt til at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø
- Sikrer tæt samarbejde og gensidig feedback med ledelsen i forhold til god praksis, opgaveløsning og lokale forbedringer
- Deltager i relevant undervisning og er opsøgende i forhold til ny viden
Vi tilbyder:
- En god arbejdsplads med fokus på faglighed og arbejdsmiljø, herunder sunde pauser
- Et trygt læringsmiljø hvor du følges med din mentor de første 2-4 uger
- Tæt samarbejde med plejehjemmets faste sygeplejerske(r)
- Løbende intern undervisning og sparring med kolleger og ledere
- En vagtplan som tager højde for arbejdsliv og privatliv, som du kender 8 uger frem
- Mulighed for arbejdsweekend hver 3. weekend
- Åbenhed, sammenhold og humor
Løn og ansættelse:
Du ansættes på 37 timer i blandede vagter.
Du lønindplaceres jvf. gældende overenskomst 73.01 ved FOA
Ligeledes aflønnes der efter kommunens forhåndsaftaler, for forskellige funktioner som f.eks. vagtansvarlig, plejeforløbsansvarlig, daglig praktikvejleder, ressourceperson indenfor dokumentation i omsorgssystemet, lokal hygiejnekoordinator m.v.
Mere information: Har du spørgsmål til stillingen, timer, vagtlag m.m. så ring til Plejeboligleder Britt Maria Hansen, på tlf.: 25 18 12 02
Ansøgningsfrist: 11.02.2026
Samtaler: Forventes afholdt 17.02.2026
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Kildebo / Kildehuset
Ansøgningsfrist: 11 February 2026
Placering: Kalkbrænderivej 5, 4990, Sakskøbing, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.
