Weekendafløsere søges til Rehabiliteringsafdeling og Plejecenter Christians Have
Solrød Kommune
Er du sygeplejestuderende, SSA- eller SSH-elev, uddannet SSA eller SSH og brænder du for at arbejde med ældre og understøtte deres hverdag ud fra en rehabiliterende tankegang, så har vi et godt tilbud til dig.
Vi søger afløsere, der har lyst til at blive en del af en dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og med højt til loftet.
Om Plejecenter Christians Have og Rehabiliteringsafdelingen
Plejecenter Christians Have og Rehabiliteringsafdelingen, ligger på samme matrikel og vi tilbyder en spændende stilling, hvor der er rig mulighed for udvikling og læring i et fagligt stærkt miljø.
Vi arbejder med værdier som fællesskab, ansvar, indflydelse og tryghed og vægter faglighed, kollegial sparring og en varm omgangstone højt.
Vi tilbyder:
- Et uformelt og varmt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til grin også på de travle dage
- En spændende arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra evidensbaserede retningslinjer i VAR
- Grundig introduktion ved fagligt erfarne og dygtige kolleger
- Mulighed at arbejde både en af plejecenterets somatiske afdelinger, de skærmede afdelinger eller på Rehabiliteringsafdelingen
- Mulighed for faste timer, både lige og ulige weekend, i en af ovenstående afdelinger.
- Derudover mulighed for at byde ind på øvrige vagter via vores bookingsystem ”Omsorgsbemanding”
Kvalifikationer
Det er ikke et krav, at du er færdiguddannet.
Det vigtigste for os er, at du har hjertet på rette sted, er positiv og at du bruger kollegerne aktivt til sparring og drøftelse.
Vi forventer du er:
- Ansvarsbevidst
- Selvstændig
- Fleksibel og mødestabil
- Imødekommende og ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø
- Formår at tænke kreativt sammen med borgeren.
Såfremt du ønsker ansættelse med faste timer i weekenden, bedes du i din ansøgning uddybe hvilket område, der har din primære interesse.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: Rehabilitering
Ansøgningsfrist: 08 February 2026
Placering: Christians Torv, 124, 2680, Solrød Strand, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
