Voksenven søges til glad og legende dreng på 9 år – Bolderslev

Handicapformidlingen



www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 6392 Bolderslev

LIDT OM FREDERIK:
Frederik er 9 år og fylder snart 10. Han bor i Bolderslev sammen med sine forældre og to søskende. Frederik er infantil autist og mentalt retarderet og er kognitivt svarende til et barn på ca. 2–3 år. Han er blebruger og har behov for hjælp til bleskift.

Frederik har ikke verbalt sprog, men kommunikerer via tegn til tale og et tydeligt kropssprog. Kendskab til tegn til tale er en fordel, men ikke et krav, da Frederik er god til at vise sine behov gennem sit kropssprog.

Motorisk er Frederik alderssvarende og holder meget af fysiske aktiviteter, særligt ture på legepladsen.
Han er en meget glad, udadvendt og kontaktsøgende dreng, der gerne vil være sammen med andre mennesker – især børn. Han har dog brug for støtte og guidning i sociale relationer.

Frederik trives med voksne, der tør være lidt skøre, lege og fjolle med ham.
Han er god til selvstændig leg på sit værelse, hvor især kugle bane, puslespil, biler og tog fylder meget. Biler og tog er et særligt stort hit.
Når Frederik har brug for en pause, finder han ofte ro ved at se noget på telefonen, hvor Gurli Gris aktuelt er favorit.

JOBBESKRIVELSE:
Familien har behov for en voksenven, der kan være sammen med Frederik 3 eftermiddage om ugen, når han kommer hjem fra skole, og indtil en af forældrene kommer hjem fra arbejde.

Din opgave bliver at skabe trygge, rolige og forudsigelige rammer i eftermiddagstimerne samt støtte Frederik i leg, aktiviteter og relationer.

Du skal være nærværende i overgangen fra skole til hjem, kunne hjælpe Frederik med pauser og støtte ham i hverdagsrutiner, herunder bleskift.
Opgaven kræver tålmodighed, omsorg og lyst til at arbejde tæt relationelt med et barn med særlige behov.

Vi forestiller os, at du er en rolig, omsorgsfuld og engageret voksen, der trives i samværet med børn.
Erfaring med børn med autisme eller udviklingshandicap er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til relationen, kan møde Frederik med varme, tydelighed og humor og har mod på at være legende og lidt fjollet i samspillet.

KVALIFIKATIONER:

  • Stabil
  • Rolig og omsorgsfuld
  • Erfaring med børn og unge
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt
  • Deltid: 9 timer pr. uge, plus 10 timer pr. mdr.
    Arbejdstiden ligger primært 3 hverdage om ugen fra kl. 15.30-18.30, og dagene aftales i samarbejde med familien.
    De 10 timer pr. mdr. kan planlægges alle ugens dage, men vil sandsynligvis primært blive planlagt på 2 weekenddag pr. mdr.
  • Sidste frist for ansøgning: 30.01.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Løn gives efter kvalifikationer, erfaring og uddannelse

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Sisse Frankfurth på mail: eller på telefon: 71 963 175 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300222

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.01.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.01.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!