Pædagogisk kollega søges, så er du pædagog, SSA, ergoterapeut eller lignende - så se med her

Fonden Bostedet Hjemly



Pædagogisk kollega søges, så er du pædagog, SSA, ergoterapeut eller lignende - så se med her

Vi har beboerfremgang og søger en ny kollega - kunne det være dig?
Vi kunne godt tænke os en forholdsvis hurtig opstart - dog vil vi rigtig gerne have det rigtige match, så skriv gerne i ansøgningen, hvornår du evt. vil kunne starte.

Kan du sige "ja" til følgende, så er det måske dig vi mangler i vores lille team:

  • Du er afklaret med, at det er det her område du brænder for.
  • Du har relevant faglig baggrund og gerne også erfaring.
  • Du har styr på dit bagland og kan arbejde både 13-timers vagter, hver anden weekend og helligdage.
  • Normalt får du en fast rulleplan over 6 uger, med 21 vagter, hvoraf 7 af disse er rådighedsvagter/sovende nattevagter. Hver 3. weekendvagt er ligeledes som rådighedhedsvagt/sovende nattevagt... MEN... Pt. lægger vi sammen vagtplan for 2 måneder af gangen pga. en tom beboerplads og dermed også en mindre bemandning.
  • Du har mulighed for at være fleksibel, når det er påkrævet - men der mindst lige så vigtig at du er stabil i egne vagter.
  • Du elsker at arbejde sammen med andre, men fungerer også godt i alenevagter.
  • Du kender til vigtigheden af en tydelig forudsigelig struktur.
  • Du er praktisk anlagt og er ikke bange for selv at være en del af dagligdagens mange forskelligartede opgaver.
  • Du synes skriftlig dokumentation er en selvfølge.
  • Du synes LA", Livshistoriefortælling, Mestringskompas, Trivsels- og drømmeplaner lyder spændende.
  • Du synes deltagelse i personalemøder, temadage og supervision er vigtigt.
  • Du vil være med til fortsat at udvikle vores lille bosted.
  • Du vil i tilgift få de skønneste og mest engarerede kollegaer og selvfølgelig få lov at deltage i vores kompetenceudviklingsforløb, som vi er blevet tildelt fra Social- og boligstyrelsen.

Vi er et lille privat bosted efter SEL § 107, med plads til kun 6 beboere.

Beboerne er yngre voksne, stedet er misbrugsfrit og et trygt sted for både de der bor her og dem der arbejder her.

Vores værdigrundlag:
På Bostedet Hjemly tager vi udgangspunkt i den enkelte beboer, “det levede liv”, situationen her og nu samt drømme og muligheder for fremtiden. Vi tillægger rammer og miljø en stor betydning i dagligdagen. Vores bosted er beliggende i rolige landlige omgivelser, i et flot renoveret stuehus med egen parklignende have. Indretningen er hjemlig, lys og indbydende og signalerer “god atmosfære” og “hjem”.

Vi skaber individuelle rammer i en fælles struktur. Skaber en hverdag, hvor den enkelte beboer trives bedst muligt med de diagnoser, funktionsnedsættelser og sociale udfordringer vedkommende har. Beboeren sikres den nødvendige ro og faglige støtte, for at kunne udvikle nye og mere hensigtsmæssige strategier og færdigheder i egen hverdag. Beboerne skal mødes af et stabilt, fagligt såvel som personligt kompetent personale, der har den fornødne robusthed og som “vil” beboerne. Vi arbejder målrettet med afklaring, udvikling og/eller vedligehold af beboernes kompetencer. Vores overordnede målsætning er, at tilbyde beboerne “et hjem” og et så meningsfyldt og værdigt liv som muligt, mens de “finder nye veje” frem.

Nøgleord for os er: Hjemlig atmosfære, ordentlighed, faglighed, rummelighed, vedholdenhed, tryghed, respekt, omsorg og livskvalitet.

...og alt dette er ikke kun ord :-)...

Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads, med dejlige beboere og skønne kollegaer og en oftest humørfyldt og travl hverdag.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!