Vågen nattevagt til afdeling Rytterskolevej i Center for Botilbud

Kolding Kommune



Vågen nattevagt til afdeling Rytterskolevej i Center for Botilbud
Har du lyst til at hjælpe andre mennesker? Kan du skabe ro, forudsigelighed og tryghed? Trives du med at arbejde selvstændigt, og med forskelligartede opgaver? Så er det lige dig vi søger!

Om jobbet
Hos os får du en hverdag, hvor du, sammen med to kollegaer, er tryghedspersonerne om natten, der støtter borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver der er der. Borgerne har mange individuelle behov, men de fleste har behov for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin. Du skal derfor kunne arbejde med mennesker helt inde i det intime rum og samtidig sætte din faglighed i spil. Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel.

En del af din opgave vil være overvågning hos en borger. Dette sker i rotation med de kollegaer, som du arbejder sammen med den pågældende nat.

Derudover vil der være administrative opgaver som dokumentation.

Om os
Center for Botilbud er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Vores målgruppe er voksne med moderat til svær udviklingshæmning, som kan komme til udtryk gennem nedsat kognition og/eller fysisk handicap.
Geografisk er vi placeret på to matrikler i Kolding kommune. Den ledige stilling er på Rytterskolevej der ligger i Nr. Bjert og består af 32 boliger.

Hos os arbejder vi med fokus på at:
"Vi lykkes sammen i Center for Botilbud, når beboerne oplever tryghed og trivsel, samt at vi gennem en ressourcefokuseret tilgang er med til at skabe rammerne for et meningsfuldt liv.”

Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for borgerne.

Vi tilbyder dig
Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, fordi det kan borgerne mærke!

Derfor får du:

  • En grundig introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med udviklingshæmning
  • En arbejdsplads med plads til at være ny
  • Et spændende job med god mulighed for faglig- og personligudvikling
  • Kompetente og engagerede kollegaer og en organisation i udvikling
  • Omsorgsfulde kollegaer og ledelse – der også har masser af humor

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 33-37 timer i. Tilkendegiv i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker ansættelse på.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Arbejdstiden planlægges med en 7/7 ordning som indbefatter 7 arbejdsdage efterfulgt af 7 fridage. Du vil komme til at arbejde fra torsdag i lige uger, og din arbejdstid vil være fra kl. 22.00 – 07.30. Hvis du ønsker ansættelse på mere end 33 timer, så kan du forvente at skulle arbejde i din friuge i dag- eller aftenvagt.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har en senest den 12. februar 2026, kl. 23.59.
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 17. februar 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ida Nørlund Larsen tlf.: 21471916 eller på mail:

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Afdeling: Rytterskolevej 15 6000 Kolding


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!