Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen område Vest

Herning Kommune



Hjemmeplejen i Herning by, Område Vest, søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt i en fast stilling pr. 1. april 2026, gerne tidligere hvis muligt.

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale, med weekendvagt hver 3. uge.

Vi har base på Vestergade 92 sammen med sygeplejerskerne og har et tæt samarbejde med dem omkring borgerne, ligesom vi også har et tæt samarbejde med terapeuterne i området. Fra marts skal vi arbejde i tværfaglige teams og dermed får vi et endnu tættere samarbejde omkring borgerne.

Som social- og sundhedsassistent hos os vil du have en vigtig tovholder funktion i fht borgerne. Ligesom du også vil være en vigtig sparringspartner for elever, afløsere og kolleger generelt. Vi er et uddannelsessted, hvor vi vægter vigtigheden af, at eleverne får en god oplevelse og bliver fagligt dygtige.
Udover det, så har vi et tæt samarbejde med demenskonsulenterne i de hjem, hvor der er brug for det.

Der afvikles assistentmøde hver anden uge eller efter behov, hvor der er mulighed for faglig sparring, samt indbyde tværfaglige sparringspartnere.
Social- og sundhedsassistenterne hernede fortæller, at de oplever, at der er en stor faglig frihed og gode muligheder for at udvikle sig personligt og udvide sine kompetencer.

Vi har løbende tilbud om undervisning sammen med sygeplejerskerne.

Vi arbejder med ”nem og hurtigere adgang til apv hjælpemidler” i vores gruppe, vi har implementeret skærmbesøg ved de borgere, hvor det fagligt giver mening. Vi er en gruppe, som er meget interesseret i Velfærdsteknologi og vil gerne være med til at arbejde den vej.

Vores kerneopgave er personlig pleje og praktisk bistand til borgere, som bor i eget hjem.Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job
  • Et job med mulighed for at være med til at præge udviklingen
  • Gode samarbejdspartnere i et tværfagligt miljø
  • Hjælpsomme, engagerede og stabile kollegaer
  • Tæt samarbejde med vores sygeplejersker
  • Teamorganisering, med ugentlige borgerkonferencer
  • Vi tilbyder mentorordning til nye kolleger
  • Vi har fokus på at der skal være psykologisk trivsel

Vi forventer

  • At du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • At du har et humoristisk og positivt menneskesyn
  • At du kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du er ansvarsbevidst og fleksibel
  • At du kan have mange bolde i luften i en travl hverdag
  • At du kan være med til at løfte udfordrende opgaver
  • At du er IT-minded og god til dokumentation- Vi arbejder med omsorgssystemet CURA

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Susanne Fredensborg på telefon 21 54 40 62.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.Ansøgningsfristen
mandag den 23. februar 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 27. februar 2026.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!