Tusenfryd søger 2 medarbejdere
Holbæk Kommune
Hej Alle Pædagoger og Pædagogiske Assistenter!
Så har vi sagt Goddag til 2026! Det er i år I skal starte nyt arbejde i det mest fantastiske
Børnehus, nemlig Idrætsbørnehuset Tusenfryd.
Vi er et stort og skønt børnehus med 180 børn, fordelt på 4 vuggestuer og 8 børnehave stuer.
Vi er beliggende i Tuse, en lille by ca. 5 km fra Holbæk C. Vores børnehus er helt nybygget og indeholder alt, hvad både medarbejdere og børn har brug for i hverdagen med udgangspunkt i læring, omsorg og trivsel for alle børn. Vi har en kæmpe legeplads med alt hvad hjertet kan begære: svævebane, trampoliner, cykel og bold bane, shelter med bålplads samt bakket terræn hvor vi får brugt vores krop. Børn lærer ved at lege og bruge sin krop.
Vi arbejder i teams, med 2 stuer i hvert team. Hvert team er meget selvstyrende og alle er ansvarlige for at de pædagogiske mål og arbejde opfyldes, at dagen hænger sammen ved evt. fravær af kollegaer, at alle børns trivsel og udvikling følges og understøttes samt, ikke mindst, at samarbejdet på tværs af hele huset fungerer.
Et af vores mantra er at Alle Børn Er Alles Ansvar, og vi gør meget for at skabe fælles følelse og ansvarlighed for alle i Tusenfryd, både store og små. Når man som 6-årig forlader Tusenfryd på vej til skole, er det vigtigt at rygsækken er fuld af: Mod på livet og en masse selvværd til at vide ”Her kommer jeg og jeg kan godt klare alt” !
Vi har et tæt samarbejde med Tuse skole, som er beliggende lige ved siden af børnehuset. Vi deles om at bruge de store boldbaner, og ser skolen som en vigtig samarbejdspartner.
Vi søger 2 nye medarbejdere, gerne nyuddannet pædagog eller PA. Du skal have lyst til at bruge dig selv som rollemodel og se dig selv som en aktiv engageret kollega i et team, hvor det pædagogiske arbejde og samspillet med børnene står forrest. Som en del af Tusenfryd bliver du ansvarlig for at være en del af Den Gode Stemning, som er en vigtig rød tråd gennem hele huset, og som er et af Tusenfryds værdier. Her i huset benævner børnene hinanden som ”mine venner”.
Tusenfryd er en del af Dagtilbudsområde Katrinedal som består af 7 børnehuse og en dagpleje. Vi har mange aktiviteter i hele området. Bl.a. Lærings Festival, Kulturelt Arrangement, Workshops til alle medarbejdere samt fælles sociale aktiviteter.
Stillingerne er ledige fra 1. marts 2026 og er på 37 timer/uge. En er i en vuggestue gruppe og den anden er i gruppen med de kommende skolebørn.
Det vil være dejligt hvis du har lyst til at komme på en rundvisning, så ring til Katrine 72363859 eller Anna 72364656 og få en aftale. Vi glæder os til at høre fra dig!
Sidste ansøgningsfrist er 22. februar 2026. og vi afholder samtaler i uge 9.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: LAER-Idrætsbørnehuset Tusenfryd
Ansøgningsfrist: 22 February 2026
Placering: Tuse Byvej 16B, 4300, Holbæk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.
