Deltidsansat søges til handicaphjælperjob – Odense SV
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 5250 Odense SV
LIDT OM MIG:
Mit navn er Josephine, jeg er 23 år og bor i rækkehus i Odense SV.
Jeg er livsglad, aktiv og empatisk.
Jeg elsker at træne, da det er meget vigtigt for mig at vedligeholde min krop og den styrke jeg har. Dette gør jeg to gange om ugen, og også af og til herhjemme.
Jeg har en sjælden muskel- og nervesygdom, som betyder, at alle muskler og led ikke altid samarbejder, og derfor bliver jeg hurtig træt. Jeg har forresten også stivgjort ryg. Derfor har jeg brug for en hjælpende hånd til praktisk og personlig hjælp i hverdagen.
Jeg er førtidspensionist.
Jeg har ikke så mange ting lige nu, men det jeg har trives jeg godt med. Når det er vejr til det, finder jeg ude til biltræf. Jeg elsker shoppeture, cafeterier og andre hyggelige aktiviteter.
Når jeg ikke har energien til det, nyder jeg at fordybe mig i en serie foran computeren eller tv’et med en booster i hånden.
Jeg trives bedst i et struktureret og ryddeligt hjem. Jeg finder ro i orden – og bliver hurtig rastløs, hvis tingene roder for meget eller hvis det er beskidt. Derfor betyder det meget for mig, at min hjælper også sætter pris på, at der er styr på tingene.
Min hjerne fejler ingenting og jeg mangler ikke personlig omsorg, jeg har bare brug for en til at være mine arme og ben og stemme ved behov.
JOBBESKRIVELSE:
Stillingen er på deltid, hvor man typisk har 7 dagvagter i måneden. – Vagterne kan variere fra gang til gang. Der er mulighed for at afløse ved sygdom og ferie mm.
Du bliver en del af et lille team på 4 hjælpere, hvor vi i fællesskab får vagtplanen til at gå op med lidt afløsere i baggrunden for akutte situationer. Der er både faste rutiner og spontane dage – så der er plads til lidt af hvert.
Vagterne kører i 4 ugers rul, hvor at de vil ligge således som udgangspunkt:
Uge 1: Lørdag
Uge 2: Mandag
Uge 3: Tirsdag og fredag
Uge 4: Onsdag, lørdag og søndag
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐝𝐮?
Du er sød, rummelig og har et humør, der matcher mit.
Det vigtigste for mig er, at kemien og kommunikationen fungerer og er åben.
Da jeg har kat, skal du ikke være allergisk, da der i den forbindelse vil komme plejeopgaver, der vedrører hende.
Derudover:
- Du er gerne 35-50 år og du er dansktalende
- Vigtigt at du er bosiddende på fyn
- Kan se dig selv i denne stilling i mindst 2 år
- God hygiejne
- Du har kørekort B og er tryg ved at køre – også lidt længere ture
- Er praktisk, selvkørende og selvstændig, kan underholde dig selv, når jeg ikke har brug for din hjælp
- Har forståelse for privatliv og kan trives i tavshed
- Har godt humør og en god portion humor
- Ekstra plus: hvis du er god til madlavning og ikke er bange for at rejse i udlandet.
Hvis du er interesseret, så fortæl lidt om dig selv – og hvorfor du tror, vi ville fungere godt sammen, og gerne et billede af dig.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort
- Fleksibel
- Selvstændig
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Høj hygiejnestandard
- Tåle kat
- Tåle andre husdyr
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 28 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 18.03.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter Odenses takster i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke Thomsen på mail: eller på telefon: 71991054 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201110
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
