Kvindelig hjælper søges til afløserstilling på Sydals

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 6470 Sydals

LIDT OM MIG:
Jeg er en 71-årig kvinde, der søger en eller flere kvindelige afløsere, evt. med mulighed for fastansættelse på sigt.

Hvis du er kvik i pæren og har lyst til at hjælpe et menneske, der ikke selv kan så meget, så læs videre – måske er det dig, jeg søger.
Jeg mangler en afløser hurtigst muligt, så er du uden job, kunne tænke dig at skifte eller tjene lidt ekstra så tøv ikke med at ringe.

Jeg er ryger, så du skal kunne acceptere røg.

Jeg har en stor, gammel og venlig hund, som betyder enormt meget for mig, og hun skal behandles præcis, som jeg ønsker det. Hun “snakker” med lyde, og det skal du være tryg ved.

Jeg elsker dyr og naturen og har tidligere boet på landet, da jeg var rask. Derfor nyder jeg at høre om livet på landet, dyr og natur – og jeg holder meget af at være i haven og sidde på min terrasse, når vejret tillader det.

Jeg har bil, så du skal have kørekort (B).

Jeg nyder at høre radio i løbet af dagen, se mine serier om aftenen og sætter pris på åbenhed, ærlighed, ligeværdighed og gensidig respekt i mit hjem og i samarbejdet.

JOBBESKRIVELSE:
Det drejer sig om længevarende vagter på alle ugens dage ved sygdom og andet frafald.
Der vil være ledige vagter svarende til en fuldtidsstilling dvs. 6-7 vagter på månedsbasis og ofte flere.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og omfatter blandt andet:

  • Indkøb
  • Madlavning
  • Tøjvask
  • Rengøring
  • Ledsagelse til aktiviteter udenfor hjemmet
  • Personlig pleje
  • Du skal være mine arme, ben og øjne – men ikke mit hoved, for det fejler ingenting.
  • Det betyder, at du skal kunne handle ud fra mine ønsker, og respektere, hvordan jeg gerne vil have tingene gjort.

Jeg sætter pris på et pænt og nydeligt hjem, hvor der ofte kommer uventede gæster.
Det er derfor vigtigt, at du kan se, hvad der skal laves, og holde dig i gang, også når du ikke får direkte besked.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

Arbejdstid:
Start tid er kl. 9:00

Om dig:
Jeg lægger vægt på, at du:

  • Er mødestabil og forstår, at din stabilitet betyder meget for både mig og dine kollegaer
  • Er fleksibel, pålidelig, omhyggelig og har høj hygiejnestandard
  • Har god situationsfornemmelse
  • Forstår at overholde tavshedspligt
  • Kan træde til ved sygdom eller ferie blandt kollegaer
  • Er i god fysisk og psykisk form, da arbejdet kræver begge dele
  • Har god sort humor – det gør hverdagen lettere
  • Ikke er nervøs anlagt, men kan bevare roen og overblikket, også når tingene spidser lidt til
  • Du skal have empati, respekt og tålmodighed, og kunne samarbejde med mig – også når jeg har en dårlig dag.

Jeg har temperament og kan somme tider reagere uhensigtsmæssigt, så du skal kunne tage det roligt og lade det passere.

Jeg er heller ikke god til forandringer eller nye mennesker, så der vil være en tilvænningsperiode, hvor vi begge lige skal finde rytmen sammen.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Afløser
  • Sidste frist for ansøgning: 18.03.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende, typisk efter kl. 14:00
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Rasmus Snedker-Sørensen på mail: eller på telefon: 71997385 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201202

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!