Sundhedsfaglig medarbejder til Aktivitetscenter Odensevej

Assens Kommune



Sundhedsfaglig medarbejder til Aktivitetscenter Odensevej

Vil du være med til at understøtte meningsfulde hverdage, fællesskab og det gode liv for voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse? Har du en sundhedsfaglig baggrund og samtidig interesse for aktivitets- og samværspædagogik? Så er det måske lige dig, vi søger til vores Aktivitetscenter!

Vi søger en medarbejder med sundhedsfaglig uddannelse, som kan bidrage både til den aktivitetsfaglige indsats og til konkrete sundhedsfaglige opgaver.

Stillingen er på 25 timer om ugen ugen og med tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt derefter.

Om tilbuddet og stillingen

Vores aktivitets- og samværstilbud har til formål at understøtte borgernes trivsel, udvikling, sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

Vi arbejder med et rehabiliterende og ressourceorienteret perspektiv, hvor borgernes ønsker, motivation og individuelle behov er omdrejningspunktet.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • indgå i den daglige aktivitet- og samværsindsats sammen med erfarne kollegaer
  • yde omsorg for borgere der kan have sammensatte og komplekse problemstillinger
  • planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter borgernes deltagelse, mestring og livskvalitet
  • yde sundhedsfaglig støtte, herunder medicinhåndtering hos enkelte borgere
  • arbejde tværfagligt med andre instanser
  • observere sundhedsfaglige problematikker
  • delegering af sundhedsfaglige opgaver efter gældende retningslinjer og principper for delegering
  • arbejde rehabiliterende med fokus på borgernes ressourcer, selvbestemmelse og udviklingsmål
  • bidrage til et trygt, struktureret og meningsfuldt hverdagsmiljø
  • indgå i samarbejde med borgerne på Aktivitetscenteret, kolleger, pårørende og andre relevante samarbejdspartnere
  • deltage i vores klubtilbud, som aktuelt har åbent en enkelt aften om ugen

Hvem er du

Vi søger dig, som:

  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller lignende
  • har interesse for eller erfaring med Aktivitets- og samværs tilbud og / eller det sociale område
  • har forståelse for – og lyst til – at arbejde med aktivitets- og samværspædagogik og det sunde og aktive liv
  • er relations kompetent og møder borgerne anerkendende og respektfuldt
  • kan arbejde individuelt og differentieret ud fra den enkelte borgers forudsætninger og behov
  • er samarbejdsorienteret, stabil og bidrager positivt til teamets fælles opgaveløsning
  • har god erfaring i at dokumentere dine sundhedsfaglige observationer i Nexus

Vi tilbyder

Hvis du vælger os som din næste arbejdsplads, kan vi tilbyde dig:

  • et velfungerende og engageret team med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • supervision
  • gode fysiske rammer og et aktivt miljø med fokus på trivsel og deltagelse
  • en arbejdsplads, hvor der er fokus på det gode liv, omsorg, rehabilitering, medinddragelse og kvalitet
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at skabe værdi i borgernes hverdag
  • en stilling med både dagtimer og aktuelt en enkelt aften i forbindelse med vores klubtilbud

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Vi glæder os til at høre fra dig, som har lyst til at være en del af Aktivitetscenter Odensevej, hvor fællesskab, aktivitet, glæde og sundhed går hånd i hånd – og hvor borgernes gode liv er i centrum.

Har du spørgsmål kan du henvende dig (bedst mellem kl. 8.00 - 10.00) til Leder Hanne Longhi 23 34 42 54 eller assisterende leder Britt Grumstrup 30 36 93 75.

Ansøgningsfristen er den 3. februar kl 23.59, og vi forventer at holde samtaler i uge 8.

Vi håber at høre fra dig.

Flyt til Vestfyn

Hvis du drømmer om at bo tæt på natur, fællesskab og ro – så er Vestfyn måske noget for dig?

Se mere på www.flyttilvestfyn.dk eller kontakt bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Ansøgningsfrist: d. 3. februar 2026

Afdeling: Odensevej 29 C 5610 Assens

Lokation: Assens


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 03.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!